Rensekrav til regnvand

Nye byudviklingsområder vil som hovedregel blive separatkloakerede. I forbindelse med gennemførelse af skybrudsindsatsen bliver der desuden afkoblet regnvand fra fælleskloakken. Med det nye strategiske valg om at benytte separatkloakering som metode til at løse strukturelle udfordringer vil byen hen ad vejen blive separatkloakeret.

Alt sammen er tiltag, der bevirker, at regnvand fra tage, veje, pladser mv. skal udledes til vandområder. Med denne spildevandsplan kan det forventes, at der i løbet af de næste 20 år kommer en lang række nye udledninger af regnvand til vandområder.

Alt afhængig af, hvor regnen falder, kan regnvandet være alt fra uforurenet til stærkt forurenet. Vand fra tage uden zink og kobber vil oftest være uproblematisk at udlede, mens f. eks. vejvand fra stærkt trafikkerede veje indeholder en lang række forurenende stoffer, der stammer fra bilers udstødning, dækslid og bremseklodsstøv mv.

For at sikre at planerne kan gennemføres på miljømæssig forsvarlig vis har HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en række retningslinjer for rensning af regnvand.

Udledning til recipienter

I fremtiden skal en væsentlig del af hverdagsregnen frakobles kloakken og derfor enten nedsives eller udledes til recipienter som søer, vandløb, havet eller grundvandet. Det vil derfor være vigtigt, at tilførsel af fx næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra det afstrømmende regnvand ikke belaster recipienterne mere end de kan tåle.

Forebyggelse af forurening i afkoblet regnvandet skal som udgangspunkt prioriteres før traditionel renseteknologi, således at man skal gøre brug af indgreb ved kilden først. Forebyggelse kan bl.a. være at begrænse afsmitning af stoffer fra fladerne, som regnvandet kommer i kontakt med, ved at bruge byggematerialer, som ikke afvasker miljøfremmede stoffer eller ved selektivt ikke at afkoble de mest belastende flader i et opland.

Afstrømmende regnvand fra byen vil dog oftest indeholde en vis belastning af stoffer. Hvis der skal opnås tilladelse til udledning eller nedsivning, vil der derfor som regel være behov for at stille krav om at nedbringe belastningen fra regnvandet, fx ved rensning. Disse krav vil altid tage udgangspunkt i en konkret sagsvurdering af de enkelte ansøgninger.

Overordnet kan man dog sige, at ved udledning til recipienterne skal der tages hensyn til to ting; kvaliteten af vandet ved udledning og recipientens hydrauliske kapacitet, der er et udtryk for, hvor meget vand et vandløb eller en sø kan håndtere. Ved nedsivning af regnvand skal det dels sikres, at det nedsivende vand ikke forårsager en forurening samt, at der ikke nedsives på steder, hvor det nedsivende vand kan påvirke eksisterende jordforurening, som så risikerer at blive spredt. Derudover skal det også vurderes om nedsivningen, ud fra hydrologiske betragtninger, vil medføre en stigning i grundvandsspejlet, som kan føre til gener og skader på f.eks. bygninger.

For at kunne opfylde gældende miljøkrav fremsat i forskellige sektorplaner og lovgivninger skal hverdagsregn med få undtagelser renses inden udledning og nedsivning, mens skybrudsregn kan ledes urenset til recipienter under hensyntagen til den hydrauliske kapacitet.

Det følger af lovgivningen, at kommunerne ikke kan stille konkrete udlederkrav til vandet som udledes eller nedsives, men at der i forbindelse med udledning eller nedsivning kan stilles funktionskrav til rensemetoden med henblik på at opnå den bedste rensning, der er teknisk og økonomisk gennemførlig og gør at udledningen ikke hindrer recipienten i at leve op til sin miljømålsætning.

Overordende principper for rensning

Det vil bero på konkret sagsvurdering hvilken rensemetode, der skal stilles som funktionskrav, men nogle overordnede principper vil som udgangspunkt være gældende:

  • Alt vand antages at passere sandfang inden udledning eller nedsivning.
  • Tagvand må ikke ledes urenset til recipient, hvis taget, hvor der afledes fra, består af zink eller kobber, eller har mange zinkinddækninger eller zinkkviste eller har tagrender af zink eller kobber.
  • Vejvand fra veje med en trafikbelastning på mere end 5.000 biler/døgn, ledes til renseanlæg via kloakken og omfattes ikke af krav om separering. I situationer, hvor der hensigtsmæssigt kan etableres videregående rensning af vejvandet, kan en direkte udledning komme på tale.
  • Udledning af vejvand fra veje med en trafikbelastning på mindre end 5.000 biler/døgn kan komme i betragtning, hvor lokal, simpel rensning er en mulighed, og der kan opnås udledningstilladelse.
  • Ved udledning til ferske recipienter skal der også skal tages særlig hensyn til indhold af eventuelle næringsstoffer i vandet.

Ved udledning af "skybrudsvand" - vand der udledes under skybrud med en hyppighed på mindre end én gang hvert 10. år - stilles der ikke vilkår om rensning før udledning.

Læs mere om krav til regnvandsrensning i 

Notat om principper for rensning af hverdagsregn