| Aflastning | Udledning af opblandet spildevand fra kloaknettets overløbsbygværker til vandområde |
| Afløbskoefficient | Angiver den andel af oplandets areal som afleder regnvand til spildevandsanlægget. Afløbskoefficienten er et tal mellem 0 og 1. |
| Afløbsvand | Fællesbetegnelse for spilde-, regn- og drænvand |
| Afpropning | Kloakledninger afproppes, når de ikke længere anvendes. Dettes gøres bl.a. for at reducere risikoen for rotteforekomst. Ledninger i direkte forbindelse med det offentlige system skal afproppes af autoriseret kloakmester. |
| Afskærende ledning | Kloakledning med mindst et overløbsbygværk som opsamler afløbsvand fra et antal kloakoplande til fjernere beliggende pumpestation eller renseanlæg |
| Badezone | En lokalitet, hvor der må bades |
| Bassin | Bygværk – åbent eller lukket – hvor spildevand magasineres i tilfælde af manglende kapacitet nedstrøms i afløbssystemet. |
| Befæstelsesgrad | Forholdet mellem det befæstede areal og det totale areal på en matrikel, et kloakopland mv. Opgives ofte i procent. |
| Befæstet areal | Den del af en grund, der er belagt med en fast overflade - fx tage, fliser og asfalt. Opgives ofte kvadratmeter eller hektar |
| Begrænset fællessystem | Vejafvandingssystem, hvor første del af regnen (first flush) ledes til kloak, og resten ledes direkte til vandområde |
| Belastning | Udtryk for den samlede stofmængde i kg eller ton |
| BIOFOS | Spildevandsselskab, som bla. er ansvarlig for driften af renseanlæggene Lynetten og Damhusåen i Københavns Kommune |
| Bundfældningstank | Beholder til opsamling og omsætning af slam fra spildevand samt med afløb til nedsivningsanlæg eller recipient. Andre betegnelser: Septiktank og trixtank. |
| Bygværk | Samlet betegnelse for specielle konstruktioner på afløbssystemet. Eksempler: Reguleringsbygværk, olieudskiller, overløbsbygværk, bassin, sandfang, pumpestation. |
| Bypass | I situiationer hvor den hydrauliske kapacitet overskrides på et renseanlæg eller en olieudskiller ledes den overskydende vandmængde udenom rensningen |
| CO2-neutral | Processer som ikke belaster atmosfæres med CO2 |
| En-strenget kloak | Kun husspildevand ledes til renseanlæg, mens regnvand håndteres lokalt fx i faskiner eller ved direkte udledning til vandområde |
| Faskine | Et hulrum i jorden (bestående af fx plastkassetter eller stenfyldning) som tag- og/eller overfladevand (fra fx en terrasse) ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, hvorfra vandet nedsiver i undergrunden. |
| First flush | Udtryk for den første del af et regnvejr, som "skyller" veje rene. Indeholder høje koncentrationer af forurenende stoffer. Benyttes også om vejafvanding, hvor første del af regnen ledes til kloak, og resten ledes direkte til vandområde |
| Forsyningsselskab | Se spildevandsselskab |
| Funktionskrav | Betegnelse for et krav/vilkår der er formuleret som krav til en funktionalitet. fx et renseniveau eller en hyppighed for aflastning/opstuvning |
| Fælleskloakeret opland | Kloakopland, hvor husspildevand samt tag- og overfladevand bortledes i én og samme afløbsledning. |
| Gentagelsesperiode | Den hyppighed, hvormed en given regnhændelse, statistisk set, vil forekomme. Hvis en regnhændelse har en gentagelsesperiode på 10 år (T=10), betyder det, at regnhændelsen, statistisk set, forekommer 1 gang hvert 10. år. |
| HOFOR | Spildevandselskab, som er ansvarlig for kloakforsyning i Københavns Kommune. Kaldes også forsyningsselskab |
| Husspildevand | Betegnelse for spildevand fra husholdning (køkken, bad og toilet) |
| Klimafaktor | Er beskrevet i afsnittet Serviceniveau for vand til terræn. |
| Klimatilpasning | Betegnelse for fysiske tiltag som har til formål at tilpasse virkeligheden til udviklingen i klimaet. Fx skybrudssikring |
| Kloakopland | Et område, hvor kommunens spildevandsplan er gældende. Et område, hvorfra husspildevand ledes til et renseanlæg. |
| LAR | Lokal Afledning af Regnvand. Eksempler: Faskine, regnbed, wadi, grøft, fordampning, lavning. |
| Offentligt anlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen har ansvaret for drift og vedligeholdelse. |
| Opland | Betegnelse for et areal hvor alt spildevand løber mod samme samlingspunkt. Fx et renseanlæg, en pumpestation, et overløbsbygværk |
| Overfladevand | Regnvand, som stammer fra terrænbelægninger, veje og tage |
| Overløbsbygværk | Bygværk eller brønd, hvor spildevand fra et fælleskloakeret opland (ved overbelastning) aflaster til enten en recipient eller til et andet afløbssystem. |
| Overskudsslam | Slam der produceres i den bilogiske renseproces, og som tages ud af processen |
| Oversvømmelseskort | En grafisk præsentation, der – med udgangspunkt i et givent scenarie/regnhændelse – viser, hvor der vil forekomme oversvømmelse, samt hvor stor oversvømmelsen vil være. |
| PE | Personækvivalent. Udtryk for, hvor meget en person forurener (stofbelastningen fra en person). |
| Privat anlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler den ejendom, der er tilsluttet det pågældende anlæg. |
| Privat fællesanlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de interessenter/spildevandslauget, der er tilsluttet det pågældende anlæg. |
| Processpildevand | Betegnelse for spildevand fra industrier |
| PULS | Landsdækkende fælles database for spildevandsudledninger fra punktkilder. |
| Recipient | Vandområde, der modtager spildevand. |
| Reduceret areal | Areal defineret inden for et givent kloakoplands afgrænsning multipliceret med afløbskoefficienten. Det vil sige, den andel af et areal, hvorfra tag- og overfladevand ledes til kloak. |
| Regndybde | Betegnelse for målt regnmængde. Opgives i millimeter. |
| Regnmønster | Måden regnen falder på. Afstand mellem byger, regnmængde per tid og regndybde |
| Regnserie | Serie af målinger af regn som benyttes til at dimensionere rør, bassiner mv |
| Regnvand | Vand fra tage, og befæstede arealer |
| Renseanlæg | Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen. |
| Røggaskondensat | Forbrændingsanlægs røg renses for forurenende stoffer. Restproduktet kaldes røggaskondensat |
| Samletank | Beholder til opsamling af spildevand. Kun med tilløb. |
| Separatkloakeret opland | Kloakopland, hvor husspildevand bortledes separat fra tag- og overfladevand. Det vil sige, at de to spildevandstyper bortledes separat i hver sin ledning. |
| Serviceniveau | Anvendes ved dimensionering af kloakker. Serviceniveau udtrykker, hvor ofte spildevandet fra kloakerne må forekomme på terræn. Kommunens specifikke serviceniveau er beskrevet i afsnittet Serviceniveau for vand til terræn. |
| Skybrud | Regnhændelser, der forekommer sjældnere end én gang hvert 10. år |
| Skybrudsopland | Et hydraulisk opland på overfladen, hvor alt vand samles samme sted |
| Skybrudssikring | Betegnelse for tiltag som har til formål at sikre mod skadesvoldende oversvømmelser ved meget kraftig regn (skybrud) |
| Skybrudssystem | Sammenhængende system af skybrudssikringer der er uafhængigt af kloakken. Udgør en ny infrastruktur |
| Spildevand | Al husspildevand og processpildevand, der afledes fra bebyggelse samt anlæg, vand fra tag- og overflader, vand fra midlertidige tilledninger, filterskyllevand, afværgeboringer, perkolat og kølevand. |
| Spildevandsanlæg | Åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand i forbindelse med udledning til recipienter eller til afledning til jorden. |
| Spildevandskloakeret opland | Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger og hvor grundejer skal håndtere regnvandet lokalt (fx ved nedsivning). |
| Spildevandslaug | Ejendomme i et område, der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. De udarbejder vedtægter og forslag til optagelse af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som private anlæg. Vedtægten tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagelsen af spildevandsplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. |
| Spildevandsselskab | Se HOFOR og BIOFOS |
| Spredt bebyggelse | Betegnelse for huse i landområder, der ligger udenfor kloakopland |
| Statistisk regn | Matematisk behandlet regnserie som benyttes til dimensinering af rør, bassiner mv. og til beregninger med en hydrauliske model af kloaksystemet |
| Stik | Brønd hvor spildevand eller regnvand fra en matrikel kobles på HOFORs (offentlige) afløbssystem |
| Stikledning | Betegnelse for ledningen mellem hovedkloakken og stikbrønd OG for ledning indenfor en matrikel |
| Tagvand | Regnvand som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger. |
| Takst | Pris for én kubikmeter vand som betales af borgere og virksomheder til forsyningsselskabet. Er opdelt i en del for drikkevand og en del for afledning/rensning af spildevand |
| To-strenget kloak | Husspildevand og regnvand holdes adskilt i to strenge (rør) |
| Tre-strenget kloak | Husspildevand, vejvand og tagvand holds adskilt i tre strenge (rør) |
| Udløb | Grænseflade mellem kloakanlægget og vandområdet, hvor spildevandet udledes. |
| Udrådning | Proces, hvor naturgas (metan) udvindes af fx spildevandsslam |
| Udtræden | Ved tilslutning af en matrikel til kloakken betales et tilslutningsbidrag, og matriklen bliver en del af kloakfællesskabet, som giver ret til afledning til loakken. Denne ret kan frivilligt afgives ved aktivt at udtræde en kloakfællesskabet igen. Dette er aktuelt, hvis regnvand ønskes håndteret lokalt (LAR) |
| Uvedkommende vand | Tilledning af spildevand til spildevandsanlægget, som der ikke betales afledningsbidrag af, eksempelvis drænvand eller indsivning. |
| Vandområde | Vandløb, sø eller marint område |
| Vandområdeplan | Statens planer for vandområdernes kvalitet |