Industrispildevand

Hovedparten af industrier i Købehavn Kommune er små industrier/virksomheder, der leder deres spildevand til kloak. Der er ingen store spildevandsproducerende produktionsvirksomheder i kommunen.

Dog ligger der tre kraftværker i København, som bruger store vandmængder, og som selv renser dele af procesvandet før direkte udledning til havnen/havet. Det drejer sig om H.C. Ørstedsværket, Amagerværket og Amager Ressourcecenter (ARC). Svanemølleværket - det fjerde kraftværk i kommunen - udleder ikke processpildevand direkte til vandområde.

H.C. Ørstedværket

  • Udleder spildevand fra neutraliseringsbassiner via kølevandskanal til Belvederekanalen i Sydhavnen (15.000-20.000 m3/år)

Amagerværket

  • Udleder røggaskondensat fra BIO1 og BIO3 til kloak (100.000 m3/år)
  • Udleder lokalt renset røggaskondensat fra ny BIO4 til havnen (500.000 m3/år)
  • Udleder spildevand fra afsaltning af havvand (opkoncentreret havvand) til havnen (450.000 m3/år)
  • Udleder kølevand til havnen (500.000 m3/år)
  • Leder en mindre del af overfladevandet til kloak, resten ledes direkte ud efter rensning i sandfang og olieudskiller.
  • Leder sanitært spildevand til kloak.

Amager Ressourcecenter (ARC)

  • Udleder røggaskoncentrat til havnen og Øresund (200.000 m3/år)
  • Udleder renset procesvand til havnen (64.000 m3/år)