Afløbssystemet

Københavns samlede afløbssystem består af kloakker, pumpestationer, bassiner og renseanlæg. Afløbssystemet har til formål at sikre, at afledning, rensning og udledning af spildevand sker hygiejnisk og miljømæssigt tilfredsstillende. Fra kloaksystemet ledes spildevandet og regnvandet videre til kommunens to renseanlæg, hvor spildevandet renses inden det ledes ud i Øresund. I separatkloakerede områder renses regnvandet lokalt eller ledes direkte til vandområderne.

Status for det samlede afløbssystem

Det samlede afløbssystem mangler kapacitet til at håndtere mængderne af regn- og spildevand. Det gælder både for kloakken, der transporterer spildevandet til renseanlæggene, og for renseanlæggenes kapacitet til at rense spildevandet. Kloakkens mangel på kapacitet betyder udledninger af regnvandsopblandet spildevand fra overløbsbygværker til både ferske og marine vandområder - især til havnen - under kraftig regn. Renseanlæggenes mangel på kapacitet betyder, at store mængder mekanisk renset spildevand under kraftig regn ledes udenom det biologiske rensetrin og direkte til Øresund - det såkaldte bypass.

 

Læs om planer og indsatser for afløbssystemet

Læs om målsætninger renseanlæg

Læs om målsætninger for kloakken

Damhusledningen - en bassinledning. Foto: HOFOR