De fleste af os tænker ikke over, hvad der sker med spildevandet, når vi trækker ud på toilettet eller vasker op. Ude af øje, ude af sind. Normalt fungerer kloakken og renseanlæggene i det skjulte, så vi ikke behøver at tænke i de baner. Sådan skal det gerne blive ved med at være – også i fremtiden.
For København vokser, og klimaet ændrer sig. Vi er derfor nødt til at investere i vores kloaker og renseanlæg, hvis vi skal sikre tidssvarende og miljørigtig håndtering af byens spildevand. Spildevandsplan 2018 danner rammen for de kommende 10 års arbejde med dette.
Den billigste og mest fleksible metode indebærer, at vi – udover at investere i kloakrør og renseanlæg – frakobler regnvandet fra vores fælles kloaksystem i halvdelen af byen. Det vil mindske presset på kloaksystemet, så spildevand fra toiletter og tøjvask ledes til vores renseanlæg og ikke presses op i byens gader under kraftige eller langvarige regnbyger. Samtidig beskytter det vandmiljøet i byens søer, i havnen og i Øresund. Spildevandsplan 2018 sikrer nemlig også, at københavnere og besøgende fortsat kan bade i havnen og i havet, og at miljømål overholdes samtidig med at byen sikres mod skybrud.
Det er naturligvis ikke uden omkostninger. Fremtidssikring af Københavns grundlæggende infrastruktur kræver gravearbejde mange steder i byen og betyder i dette tilfælde også en stigning i vandtaksten. Vi har valgt den metode, der er mindst belastende, og som oven i købet sikrer Københavns spildevandshåndtering de næste 50-100 år. Arbejdet med at frakoble regnvandet fra fælleskloakken vil så vidt muligt blive gennemført i sammenhæng med skybrudssikringen, som blev igangsat i 2015. På den måde arbejder vi med at mindske generne for de mange københavnere og besøgende, som hver dag skal rundt i byen.
Karina Vestergård Madsen
Stedfortrædende Teknik- og Miljøborgmester
