K1.78 Supplement til VEL45 Kalvebod Brygge Skybrudstunnel
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre en lang række projekter til skybrudssikring af København - herunder etablering af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel. HOFOR har færdigprojekteret tunnelen, med en linjeføring fra Frederiksberg Kommune - Vodroffsvej ved Gl. Kongevej - til Kalvebod Brygge. For at sikre de nødvendige arealer til udløbspunkt, tunnelskakte og tunneltracé samt tilhørende arbejdspladser blev placeringen af disse fastlagt i K1.57 i spildevandsplan 2018.
I foråret 2019 besluttede HOFOR/Frederiksberg Forsyning at anvende tunnelsystemets fulde volumen til nedbringelse af overløb til havnen og dermed bidrage til reduktion af aflastninger hertil.
Status
Projektområderne er beliggende i fælleskloakeret opland med afledning af spildevand og regnvand til Renseanlæg Lynetten. Områderne er ikke skybrudssikret.
Projektområdet er forsynet af HOFOR, og er beliggende i kloakoplandene 241 og 235 der begge er fælleskloakerede. Spildevand og regnvand fra området ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Plan
Gennemførelse af projektet ændrer ikke på oplandets status som fælleskloakeret.
Udløbspunktet for tunnelen fastlægges.
Der skal meddeles en udledningstilladelse til udløbet før systemet kan ibrugtages. Nærværende projektbeskrivelse af tilsluttede oplande skal sikre, at plangrundlaget for en udledningstilladelse er i orden.
K1.78
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Der etableres en tunnel til afledning af vand fra et stort opland til Inderhavnen. Oplandet hører til skybrudsoplandet ”Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro”. Til etablering af tunnelen skal der anlægges tre dybe skakte, hvis placering fremgår af kortet.
For hverdagsregn anvendes tunnelen som bassinvolumen til aflastning for fællessystemet, hvorved overløb til havnen reduceres. I henhold til projektets godkendte miljøvurdering er der kun overløb fra tunnelen til havnen ca. hvert 5. år.
Der er foretaget arealreservationer for skakte og tunneltracé i K1.57 og K1.57b, men udløbspunktet blev ikke fastlagt. Udløbspunktet for tunnelen bliver benævnt UØ403 og er i ETRS89/UTM zone 32N:
X: 724257 Y: 6174500
Oplande
Oplandet til tunnelen er beliggende i skybrudsoplandet Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro. Oplandet til skybrudstunnelen fremgår af nedenstående kort, hvor udfyldt areal angiver kloakopland mens fed linje angiver skybrudsopland.
Størrelsen af de arealer, der tilsluttes tunnelen, fremgår af nedenstående tabel:
|
Kloakopland |
Skybrudsopland |
||
Totalt ha. |
Befæstet ha. |
Totalt ha. |
Befæstet ha. |
|
JØR SYD – Skt. Jørgens Sø |
57 |
36 |
68 |
40 |
SB - Halmtorvet |
76 |
58 |
134 |
96 |
Miljøforhold
Nærværende projekt har til formål at tilvejebringe det planmæssige grundlag, så HOFOR kan ansøge om udledningstilladelse.
Vandmængder og hyppighed for udledning samt de hydrauliske og vandkvalitetsmæssige konsekvenser ved udledning til havnen fra Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er vurderet. Tunnelen har kapacitet til at rumme op til 10.000 m³ opblandet spildevand. Dette er et nyt og ekstra stuvningsvolumen i forhold til i dag - så overløb til havnen under regnhændelser vil blive reduceret med op til dette volumen i forhold til status. For regnhændelser op til 5-års hændelsen vil dette svare til, at hovedparten af det eksisterende overløb fremover vil blive tilbageholdt i skybrudstunnellen. For ekstreme skybrud svarende til 100-års hændelser viser HOFOR beregninger, at tunnellens tilbageholdte volumen på 10.000 m³ vil svare til ca. 10% af nedbøren i en sådan skybrudshændelse.
For aflastninger gennem Kalvebod Brygge Skybrudstunnel ser status og plan således ud:
|
Aflastning fra Kalvebod Brygge Skybrudstunnel |
|
Frekvens pr. år |
Årlig aflastning m³ |
|
Status |
- |
- |
Plan |
0,2 |
4.100 |
For status angiver tabellen, at der ikke sker udløb fra skybrudstunnellen, da skybrudstunnellen ikke er etableret i status. Der sker dog som nævnt overløb til havnen fra projektoplandet i status, som vil blive betydeligt reducerede ved anlæg af skybrudstunnellen. Den gennemsnitlige årlige udledning for hele projektoplandet er derfor væsentligt højere end 4.100 m³ i status, men vil efter anlæg af skybrudstunnellen blive reduceret til ca. 4.100 m³ – beregnet som et gennemsnit pr. år over en 30-års periode. Udledning fra skybrudstunnellen i planscenariet vil dog kun ske ca. 1 gang hvert 5. år – svarende til en frekvens på 0,2 gange pr. år.
Økonomiske forhold
Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er et fællesprojekt mellem HOFOR og Frederiksberg Forsyning med en fordelingsnøgle på hhv. 55 % og 45 %. Tilslutningsarrangement/overfladeprojekt ved Gasværksvej, BV02 er dog 100 % HOFOR-anliggender.
Nogle anlægselementer, såsom overløbsbygværker og tilløbsledninger, tjener helt eller delvist til aflastning af fællessystemet, hvorfor dele af anlægsøkonomien kan henføres til investeringsrammen K2 i Spildevandsplan 2018.
|
Anlægsudgifter mio. kr. |
HOFOR-andel mio. kr. |
Anlægsperiode |
Anlæg bemærkninger |
Tunnel/skakte Skybrudformål |
301,2 |
165,7 |
2023 –2026 |
Investeringsramme K1 |
Tilslutningsarrangement BV02 (VEL9/VEL10) |
6,0 |
6,0 |
|
Investeringsramme K1 |
Tilslutningsbygværk Til fordeling |
35,0 |
19,3 |
|
Investeringsramme K2 |
Samlet projekt |
342,2 |
191,0 |
|
|
De anførte priser er alene baseret på erfaring og rådgiverskøn, idet der ikke har været afholdt afsluttende entreprenørudbud endnu.
Berørte matrikler
Tilslutning af vand til tunnelen giver ikke i sig selv anledning til at nye matrikler berøres.