K1.72 Skybrudssikring af Østre Gasværk Kvarter

Indledning

Borgerrepræsentationen besluttede den 30. marts 2017 at godkende lokalplan nr. 545 for Østre Gasværk Kvarteret, som fastlægger rammerne for etablering af et nyt bykvarter med boliger, skøjtehal og rekreative områder på Østre Gasværksgrunden. Teknik- og Miljøforvaltningens resterende dele af det samlede projekt blev igangsat som følge af annulleringen af anlægsloftet i 2020 og hævelse af loftet i 2021.

Status

Området er forsynet af HOFOR og er beliggende i kloakopland 227, der er fælleskloakeret. Spildevandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.

Området er beliggende i skybrudsoplandet Østerbro på grænsen mellem skybrudsgrenen Indre Østerbro og skybrudsgrenen Ydre Østerbro. Området er ikke skybrudssikret.

Området er dækket af oplandet til kloakeringsprojektet B.33 Kloakering, Østre Gasværks Kvarter.

Plan

Området skybrudssikres ved etablering af to forsinkelsesbassiner, det ene i forbindelse med grønne områder i den ny bebyggelse kaldet Østre Gasværk Lokalpark, den anden i forbindelse med en Østre Gasværk legeplads i den nordlige ende af området.

I projektet "B.33 Kloakering, Østre Gasværks Kvarter" er området planlagt kloakeret efter det 3-strengede princip.

K1.72


De to projektområder. Rød: lokalparken, Blå: legepladsen

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Projektet består af to forsinkelsesbassiner med en kapacitet på 850 m³ i lokalparken og 215 m³ på legepladsen og de nødvendige tilløbs- og afløbsforhold. Projektet er opdelt i en kommunal medfinansieringsdel på legepladsen og en privat medfinansieringsdel i lokalparken. Derudover etablerer HOFOR afløbsledninger, der dels indgår i håndteringen af daglig regn i projekt B.33 og dels benyttes til tømning af skybrudsbassiner. Regnvandet ledes via Østerbrotunnelen til Kalkbrænderihavnen.

 

Figuren viser regnvandsledninger der etableres af HOFOR (blå streg), tømmeledninger (medium blå streg), Østerbrotunnel (blå pil).

Medfinansieringsprojekt i Lokalparken OS35

Der etableres et forsinkelsesbassin på 850 m3 i lokalparken som et privat medfinansieringsprojekt. Projektet gennemføres som et led i opførelsen af bebyggelsen af nuværende grundejer. Bassinet vil overgå til andre grundejere ved frasalg af dele af grunden. Det bliver de fremtidige grundejerne der vil eje og drive bassinet. Bassinet afvandes via afløbsledning via legepladsen og Østerbrotunnellen til havnen.

 

Skitse af bassin i Lokalparken

 

Medfinansieringsprojekt på legepladsen OS34

Der etableres et forsinkelsesbassin på 215 m3 på legepladsen som et kommunalt medfinansieringsprojekt efter reglerne herom. Projektet anlægges af Københavns Kommune, der også vil eje, drive og vedligeholde det fremover. Bassinet afvandes via afløbsledning og Østerbrotunnellen til havnen.

Skitse af bassin på legepladsen 

Spildevandsprojekt  

HOFOR etablerer regnvandsledninger der skal tømme skybrudsbassinerne og tilslutter dem til Østerbrotunnellen. Ledningerne benyttes samtidig til afledning af daglig regn i projektet B.33 Kloakering af Østre Gasværks Kvarter.

Miljøforhold

Projektet forventes ikke at påvirke miljøforhold. 

Økonomiske forhold

 

Anlægsudgifter  

Anlægsperiode  

Anlæg bemærkninger  

Medfinansiering Lokalparken 

Medfinansiering legepladsen 

 

6,253 mio. kr. 

2,351 mio. kr. 

  

2021-2022 

2021-2022 

 

Investeringsramme K1 

Investeringsramme K1 

 

Berørte matrikler

Matrikel nummer 

Ejerlav 

 

Arealerhvervelse 

 

Rådighedsindskrænkning 

Midlertidig 

Permanent 

1078a   

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X 

1078c 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X 

1078f 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X 

1078g 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X 

1078h 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X 

1078i 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

X

1078k 

Udenbys Klædebo Kvarter  

 

 

 X