OS10 Carl Nielsens Allé
A1.5
Indledning
I forbindelse med behandling af ansøgning om revideret miljøgodkendelse af Norrecco K-vej, som er beliggende på Prøvestenen, er det konstateret, at der mangler et udløb fra virksomheden i Spildevandsplan 2018.
Status
Virksomheden Norrecco K-vej modtager er række forskellige affaldsfraktioner, som oplagres og viderebearbejdes. Overfladevand fra virksomhedens arealer ledes efter forudgående rensning til Østhavnen på privat foranstaltning. Sanitært spildevand ledes via HOFORs kloak til Pumpestation Margretheholm og Renseanlæg Lynetten.
Plan
Norrecco har ansøgt om at få udvidet antallet af affaldsfraktioner, der må behandles på anlægget på K-vej. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger, er det konstateret, at et af de to udløb, som benyttes af Norrecco ikke er medtaget i Spildevandsplan 2018. På denne baggrund er der oprettet et nyt udløb i spildevandsplanen.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Der medtages et nyt udløb i Spildevandsplan 2018; ØU226. Udløbet eksisterer allerede i dag, men har ikke tidligere været omhandlet af spildevandsplanen. Placeringen af udløbet fremgår af nedenstående kort:
Miljøforhold
Overfladevand fra Norrecco udledes allerede i dag til Østhavnen efter forudgående rensning. Der forventes ikke yderligere miljøbelastning ved at antallet af affaldsfraktioner, der behandles på pladsen, udvides.