K1.99x Klimatilpasning og skybrudssikring af hhv. Kirsebærhaven og Gl. Køge Landevej – KV37a og KV39

K1.99x

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Denne projektbeskrivelse, K1.99x erstatter projektbeskrivelse K1.99 fra tillæg 2025. Vigerslevvej KV35 er annulleret, hvilket medfører tilretning af de berørte matrikler.

Borgerrepræsentationen har besluttet at igangsætte skybrudsprojekterne Kirsebærhaven (KV37A) og Gl. Køge Landevej (KV39) fra projektpakke 2021. De er nu samlet til projektet ”Kirsebærhaven og Gl. Køge Landevej – skybrudssikring og klimatilpasning”

Status

Projektområdet ligger i kloakoplandet 341C, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Damhusåen via Pumpestation Damhusåen.

Projektet ligger i vandopland København Vest og Frederiksberg Vest, i delvandoplandet Harrestrup Å og i skybrudsgrenen Folehaven.

Plan

Skybrudssikringsprojekterne vil fremadrettet medvirke til at sikre lokalområdet mod skybrud op til en 100-årshændelse om 100 år, klimafremskrevet til år 2100, ved etablering af terrænreguleringer.

 

Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status, som er fælleskloakeret.

 

I klimatilpasningsprojektet på Kirsebærhaven (KV37A) ledes hverdagsregnvandet til vejbede/faskiner på Kirsebærhaven og Urtehaven, hvorefter det drosles til fælleskloakken.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Projektet er både et klimatilpasnings- og skybrudssikringsprojekt.

 

Klimatilpasningsdelen består i at projektet håndtere hverdagsregn, ved at der anlægges vejbede med tilhørende faskiner til forsinkelse og evt. nedsivning på Kirsebærhaven og Urtehaven, hvorefter det drosles til fælleskloakken. Der vil være kontraklapper fra vejbedet hen til fælleskloakken, så der ikke vil være risiko for opspædet spildevand i vejbedene og faskinerne.

Vejbedene og faskiner er dimensioneret til en regnhændelse med gentagelsesperiode på 10 år. Projektet har en samlet forsinkelseskapacitet i vejbedene på ca. 900 m3.

 

Afkoblingen af vejvandet til klimatilpasningsprojektet foretages ved at omlægge eksisterende vejbrønde fra fællessystemet til vejbedene. Ved gennemførsel af projektet afkobles et vejareal på ca.13.000 m2.

 

Skybrudsdelen af projektet består i at der etableres en forsinkelsesvej på Gl. Køge Landevej ved at anlægge terrænreguleringer på en delstrækning af vejen. Terrænreguleringerne vil betyde, at skybrudsvand, der stuver op på cykelstien og vejbanen langs Gl. Køge Landevej, under skybrud vil blive på cykelstien og løbe tilbage til kloak, når der atter er kapacitet. Dermed vil cykelstien fungere som forsinkelsesvolumen. Skybrudsvandet kan indeholde husspildevand.

 

Der etableres ligeledes en skybrudsvej på Kirsebærhaven og Urtehaven ved at etablere terrænreguleringer på delstrækninger.  I dag strømmer skybrudsvandet på terræn ned i Vigerslevparken, og det vil det fortsat gøre i fremtiden. Skybrudsvandet forventes at blive afledt til Harrestrup Å.

Skybrudsvandet vil hovedsageligt bestå af overfladevand, der løber på terræn. Der kan i sjældne tilfælde være risiko for opblandet spildevand.

 

 

Københavns Kommune står for at udføre terrænreguleringer ved Kirsebærhaven og Gl. Køge Landevej, samt etablering af vejbede med faskiner langs Urtehaven og en del af Kirsebærhaven.

Der er muligvis nogle terrænreguleringer langs Gl. Køge Landevej, hvor private potentielt vil blive berørt af tilpasninger grænsende op og maksimalt ca.1 m ind over matrikelskel. Derfor er de medtaget i matrikellisten og det vil blive afklaret og koordineret med grundejer senere i projektet.

 

Vejbedene vil være ejet af Københavns Kommune som også vil stå for driften.

 

Miljøforhold

Når projektet er gennemført, bliver der under belastning af fælleskloakken forsinket ca. 13.000 m2 vejareal inden det ledes tilbage til det eksisterende fælleskloaksystem. Forsinkelsen af regnvand fra den eksisterende fælleskloak vil mindske risiko for situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre risiko for kloakvand på terræn og overløb.

Derudover forventes forsinkelse og evt. nedsivning af 900 m3 hverdagsregn, hvilke aflaster fælleskloakken.

Berørte matrikler

Matrikel nr.

Ejerlav

Kan forvente at modtage et påbud

Arealerhvervelse

Rådighedsindskrænkning

Permanent (ejerskifte)

Midlertidig (brugsret)*

Permanent (servitut)

Midlertidig**

7000f

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

7000g

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

3329

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

8a

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

8b

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

3327

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

3120

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

3123

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

2869

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

111

 

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

2601

Vigerslev, København

 

 

 

 

 

 

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden.

 

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.