K1.92 Regnvandsledning i Hallandsgade, del af AM30 og AM32
K1.92
Indledning
Skybrudssikringen af Amager omfatter bl.a. projekterne AM30 Brigadevej og AM32 Kongedybet. Københavns Kommune har planlagt vejgenopretning i Hallandsgade, så etableringen af regnvandsledningen i Hallandsgade fremskyndes for at undgå ekstra opgravning af vejen. De øvrige delprojekter etableres på et senere tidspunkt.
Status
Projektområdet ligger i kloakoplandene 232 og 271 som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej. Projektet ligger i skybrudsopland Amager og Christianshavn.
Plan
Projekterne AM30 Brigadevej og AM32 Kongedybet skal medvirke til at sikre lokalområdet mod skybrud.
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status som fælleskloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
HOFOR etablerer en regnvandsledning med tilhørende opsamlingselementer i Hallandsgade, som kobles til de øvrige projekter i området. Ledningen etableres i vejareal.
Miljøforhold
Når hele AM30 og AM32 er færdiganlagt vil hovedparten af områdets tag- og overfladevand samles i et regnvandssystem, som leder uden om renseanlægget. Dette vil have en positiv effekt på opstuvning fra eksisterende fælleskloak og omfanget af bypass på renseanlægget.
Det separate regnvand fra AM30 og AM32 skal renses, så det overholder myndighedskrav iht. vandkvalitet, inden det udledes til et vandområde. Spildevandsplanmæssige forhold for resten af AM30 og AM32 samt udledningspunkt vil blive beskrevet i efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
7000m |
Sundbyvester, København |
|
|
x |
|
x |
* En midlertidig arealerhvervelse dækker over en fuld brugsret til et specifikt, afgrænset areal til fx arbejdsareal i en tidsafgrænset periode, typisk i forbindelse med anlægsfasen.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning forstås en tidsafgrænset ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Alle indgreb i form af arealerhvervelse eller rådighedsindskrænkning på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. De permanente rådighedsindskrænkninger (servitutter) vil blive tinglyst på ejendommene.