K1.89 Hans Tavsens Park VEL26
K1.89
Indledning
Borgerrepræsentationen besluttede i 2017 igangsættelse af projektpakke 2017 for skybrudsprojekter, herunder Hans Tavsens Park og Hans Tavsens gade. Hans Tavsens Park og Hans Tavsens Gade skal klimatilpasses og omdannes til et sammenhængende grønt område.
Status
Projektområdet ligger i kloakopland 258, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarken.
Projektet ligger i vandopland Vesterbro Ladegårds Å i skybrudsgrenen Korsgade.
Plan
Projektet skal medvirke til at sikre lokalområdet mod skybrud op til en 100 års regnhændelse, klimafremskrevet til år 2120, ved etablering af en række skybrudselementer.
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og oplandets status ændres til delvist separatkloakeret.
Figur 1: Matrikler, der skal delvist separatkloakeres.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Hans Tavsens Park består af et skybruds- og et klimatilpasningsprojekt.
Skybrudsprojekt
Projektet udføres som et skybrudsprojekt, hvor der etableres en forsinkelsesplads, hvor der anlægges store lavninger til forsinkelse af skybrud – samt regnbede til forsinkelse af hverdagsregn.
Projektet har en samlet forsinkelseskapacitet på 7.000 m3.
Medfinansieringsprojekt
Københavns Kommune står for at udføre terrænændringer i Hans Tavsens Park som efter skybrud kan tømmes via HOFORs pumpestation. Københavns Kommune etablerer desuden regnbede langs Hans Tavsens Gade.
Spildevandsteknisk anlæg
HOFOR etablerer en regnvandsledning i Hans Tavsens Gade, samt en pumpestation i den sydlige del af parken med forbindelse til eksisterende fællessystem.
Klimatilpasning
Projektet fungere også som klimatilpasningsprojekt, idet der etableres en forsinkelsesplads, hvor der anlægges regnbede. Projektet har en samlet forsinkelseskapacitet for hverdagsregn på ca. 1.100 m3.
Ved gennemførsel af projektet afkobles et areal på ca. 20.000 m2, se Figur 2.
Vandet fra nærliggende tag- og vejflader ledes til regnbede, hvorfra det via regnvandsledningen ledes til fælleskloakken indtil der er etableret mulighed for alternativ afledning til recipient.
Figur 2: Oversigt over de arealer, der skal afkobles.
Private tiltag
Private tiltag består i at afkoble tagnedløb fra fælleskloak samt sløjfning af tagnedløbsbrønd. Nogle tagnedløbsbrønde er allerede sløjfet.
Hvis de private tiltag ikke er gennemført senest i år 2028, vil matrikelejer modtage et påbud om separatkloakering fra kommunen.
Kommunale tiltag
Kommunale tiltag består i at afkoble tagvand fra de to nærliggende skoler, Blågård Skole og Nørrebro Park Skole.
Miljøforhold
Regnbedene etableres til rensning af hverdagsregn.
Når skybruds- og klimaprojektet er gennemført, vil der:
1) blive forsinket regnvand fra et areal på godt 233.000 m, svarende til Assistens Kirkegård og Hans Tavsens Park, inden det ledes til fælleskloaksystem. Forsinkelsen af regn- og skybrudsvand til den eksisterende fælleskloak vil mindske risiko for situationer, hvor fælleskloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre risiko for opblandet kloakvand på terræn og i overløb til recipienter. På sigt vil arealet kunne kobles til et separatsystem og aflaste fælleskloakken helt.
2) overgå ca. 20.000 m tag- og vejarealer fra status at være fælleskloakeret til at være delvist separatkloakeret. Separatkloakeringen vil medføre at belastningen på fælleskloakken reduceres.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig* (brugsret) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
1901 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
2013 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
2203 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
3666 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
3667 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
3678 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
3835 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
4757 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
4791 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
4881 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
4882 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
X |
|
|
|
|
7000ah |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
7000bø |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
* En midlertidig arealerhvervelse dækker over en fuld brugsret til et specifikt, afgrænset areal til fx arbejdsareal i en tidsafgrænset periode, typisk i forbindelse med anlægsfasen.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning forstås en tidsafgrænset ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Påbud meddeles med henvisning til beslutning i Borgerrepræsentationen i januar 2017. Der udstedes dog kun påbud til de private matrikelejere, hvis disse ikke har foretaget afkoblingen fra fælleskloakken indenfor tidsfristen.