K1.107 Sigurdsgade BIR8.5
K1.107
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog i 2021 igangsættelse af projektpakke 2022 for skybrudsprojekter, herunder Sigurdsgade (BIR8.5). Projektet i Sigurdsgade og sidegader skal afhjælpe oversvømmelse i projektområdet, klimatilpasse kloakken og skabe mere grønt i byrummet ved at etablere grønne vejbede.
Status
Projektområdet ligger i kloakoplandene 257, 259, 416 og 418, som alle er forsynet af HOFOR og har status som fælleskloakerede. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget.
Projektet ligger i vandopland Bispebjerg i skybrudsgrenen Haraldsgadekvarteret.
Plan
Projektet skal medvirke til at sikre lokalområdet mod skybrud op til en 100års hændelse om 100 år, klimafremskrevet til år 2121, ved etablering af en række skybrudselementer.
Projektområdet skal fortsat forsynes af HOFOR. Projektområdet skal delvist separatkloakeres. Regnvand fra området ledes til fælleskloakken via vejbede og faskiner på vejene.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektet udføres som et skybrudsprojekt / klimatilpasningsprojekt, hvor der etableres forsinkelsesveje, hvor der anlægges grønne vejbede og faskiner til forsinkelse af skybrud og afkobling af vejarealer og tagflader. Afkoblingen af vejvandet til klimatilpasningsprojektet foretages ved at omlægge eksisterende tilslutninger til fællessystemet, til eksisterende og nye vejbrønde og regnvandsledninger hvorfra vandet ledes til grønne vejbede og faskiner inden det drosles til fælleskloakken.
Der er allerede foretaget afkobling af tagflader vha. eksisterende kinnekullerender i fortovet, og der skal derfor ikke etableres nye kinnekullerender af private grundejere.
Projektet har en samlet forsinkelses kapacitet på 1.200 m3.
Ved gennemførsel af projektet afkobles et vejareal på 27.844 m2.
Medfinansieringsprojekt
Københavns Kommune står for at udføre vejbrønde, regnvandsledninger, grønne vejbede og faskiner i Sigurdsgade, Titangade, Hermodsgade og Fafnersgade.
Vejbedene vil være ejet af Københavns Kommune som også vil stå for driften.
Miljøforhold
Når projekterne er gennemført, overgår 27.844 m2 vejareal fra status at være fælleskloakeret til at være delvist separatkloakeret. Den delvise separatkloakering vil medføre at belastningen på fælleskloakken reduceres.
Når projektet er gennemført, bliver der under belastning af fælleskloakken forsinket 29.359 m2 areal inden det ledes tilbage til det eksisterende fælleskloaksystem. Forsinkelsen af regnvand fra den eksisterende fælleskloak vil mindske risiko for situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre risiko for kloakvand på terræn og overløb.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Kan forvente at modtage et påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
7000bt |
Udenbys Klædebo kvarter, København |
|
|
|
|
X |
7000dm |
Udenbys Klædebo kvarter, København |
|
|
|
|
X |
7000fb |
Udenbys Klædebo kvarter, København |
|
|
|
|
X |
7000fe |
Udenbys Klædebo kvarter, København |
|
|
|
|
X |
7000hi |
Udenbys Klædebo kvarter, København |
|
|
|
|
X |
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen