K1.105 Skybrudsprojekt Bellahøj Camping og Hulgårdsvej BIR 4.2 og BIR 4.3
K1.105
Indledning
Borgerrepræsentationen besluttede i 2023 igangsættelse af projektpakke 2024 for skybrudsprojekter, herunder BIR 4.2 Bellahøj Camping og BIR 4.3 Hulgårdsvej. Projektet er et skybrudsprojekt og indeholder både BIR 4.2 og BIR 4.3. Formålet med projektet er reducere oversvømmelser af krydset Borups Allé/Hulgårdsvej og afhjælpe skadevoldende oversvømmelser ved Børne- og Fritidsklubben Borup.
Status
Projektområdet ligger i kloakoplandene 358, 359 og 439 som er fælleskloakerede. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget og Renseanlæg Damhusåen.
Projektet ligger i vandopland Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård i skybrudsgrenen Bellahøj.
Plan
Projektet skal medvirke til at aflaste fælleskloakken ved ekstreme regnhændelser, så oversvømmelser i krydset Borups Allé/Hulgårdsvej reduceres. I fremtiden vil der ved en 100-årshændelse blive tilbageholdt og forsinket 2.800 m3 skybrudsvand på Bellahøjmarken og forsinket 600-1.000 m3 skybrudsvand på Flagpladsen, som ellers ville samle sig på Borups Allé og Hulgårdsvej.
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status som fælleskloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektet udføres som et skybrudsprojekt, hvor der etableres en forsinkelsesplads på henholdsvis Bellahøjmarken og Flagpladsen.
På Bellahøjmarken anlægges 10-12 flade lavninger, der tilsammen har en forsinkelseskapacitet på 2.800 m3. Projektet håndterer kun det skybrudsvand, der falder på Bellahøjmarken, da der ikke strømmer vand til fra vej eller andre områder. Om skybrudsvand nedsiver eller drosles til kloak, er ikke endeligt afklaret, da det afhænger af nedsivningsevnen.
På Flagpladsen anlægges et grønt bassin, hvor skybrudsvand ledes til fra Borups Allé og Hulgårdsvej. Bassinets forsinkelseskapacitet er 600-1.000 m3. Ved ekstreme regnhændelser er der risiko for vand med opspædet spildevand, men der er ikke nedsivning i dette bassin. Vejvand fra hverdagsregn ledes ikke ind i bassinet men afvander til fælleskloakken.
Medfinansieringsprojekt
Københavns Kommune står for at udføre hele projektet, herunder terrænreguleringer på Bellahøjmarken og Flagpladsen og tilslutning til eksisterende kloaksystem.
Miljøforhold
BIR 4.2: Når projektet er gennemført, bliver der under belastning af fælleskloakken forsinket 126.000 m2 areal svarende til 2.800 m3, inden det ledes tilbage til det eksisterende fælleskloaksystem. Hvis nedsivningsforholdene er gode på Bellahøjmarken, vil al skybrudsvand nedsive der.
BIR 4.3: Oplandet, der leder til bassinet på Flagpladsen dækker, efter BIR4 4.2, er trukket fra, ca. 680.000 m2. Det er ikke al vandet der kan håndteres på Flagpladsen, som kun har kapacitet til at rumme 600-1000 m3 svarende til 15-20 %.
Projektets forsinkelse af regnvand fra den eksisterende fælleskloak vil mindske risiko for situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre risiko for kloakvand på terræn og overløb.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Kan forvente at modtage et påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
8h |
Utterslev, København |
|
|
|
|
|
1483 |
Utterslev, København |
|
|
|
|
|
7000az |
Utterslev, København |
|
|
|
|
|
7000aæ |
Utterslev, København |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.