K1.102 Omøgade OS33

K1.102

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Borgerrepræsentationen vedtog projektpakke 2022 med Omøgade den 16. december 2021.

Den østlige del af Omøgade etableres som skybrudsvej ved at omprofilere den østlige halvdel af Omøgade omkring vej, fortov, kantsten og overkørelse således at ca. 240 m3 skybrudsvand med opblandet spildevand ledes fra Omøgade til det allerede etablerede skybruds- og klimatilpasningsprojekt på Bryggervangen. Projektets skal sikre, at der under skybrud ikke løber vand fra gaden ned i parkeringskælderen ved Omøgade 11 og 13.    

Status

Projektområdet ligger i kloakopland 416, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget.

Projektet ligger i vandopland Østerbro i skybrudsgrenen Ydre Østerbro og Klosterfælleden.

Plan

Projektet skal medvirke til at sikre lokalområdet (parkeringskælderen) mod skybrud op til en 100-årshændelse klimafremskrevet til år 2100 ved etablering af terrænregulering.

Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status som fælleskloakeret.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Projektet udføres som et skybrudsprojekt, og etableres som en Skybrudsvej hvor der udarbejdes en terrænregulering af den eksisterende vej og overkørslen. Projektet skal sikre, at der under skybrud ikke løber vand fra gaden ned i parkeringskælderen ved Omøgade 11 og 13.    

Projektet er et medfinansieringsprojekt og har en samlet forsinkelseskapacitet på 240 m3 spildevand.

Ved gennemførsel af projektet afledes ved skybrud 240 m3.

Projektet kan indebære, at der skal terrænreguleres på dele af  en privat matrikel i forbindelse med at omprofilere overkørslen. Det er dog kommunens forventning at projektet kan udføres uden at påvirke den private matrikel. Hvis det viser sig ikke at være muligt, vil kommunen kontakte den private grundejer før igangsættelse af projektet, med henblik på frivillig aftale eller ekspropriation.  

Figur 1: Kortet viser at vandet på Omøgade, efter en terrænregulering, vil løbe videre til Bryggervangen hvor det vil indgå i det skybrudssystem som er etableret der.

Miljøforhold

Der ændres ikke på afvanding i hverdagssituationer, men kun i ekstreme situationer hvor arealet vil blive afvandet via skybrudssystemet på Bryggervangen, og dermed mindsker spildevand på privat matrikel.

Berørte matrikler

Matrikel nr.

Ejerlav

Planlagt påbud

Arealerhvervelse

Rådighedsindskrænkning

Permanent (ejerskifte)

Midlertidig (brugsret)*

Permanent (servitut)

Midlertidig**

7000fp

Udenbys Klædebo Kvarter, København

 

 

 

 

X

7000ei

Udenbys Klædebo Kvarter, København

 

 

 

 

X

6365a

Udenbys Klædebo Kvarter, København

 

X

X

X

X

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.

Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.