K1.101 Peder Lykkes Vej AM22
K1.101
Henter kort...
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog projektpakke 2023, med AM22 Peder Lykkes Vej den 02.02.2023
Formålet med projektet er at håndtere oversvømmelse af opblandet spildevand i krydset Peder Lykkes Vej/Amagerfælledvej samt det nærliggende kollegie, som oplever oversvømmelse ved kraftigt skybrud. Oversvømmelsen skyldes i høj grad opstuvning af vand fra kloakken, da terrænet er et dybdepunkt.
Løsningen består af terrænregulering og/eller forstærkning af det eksisterende hegn, så det sikres at vandet forbliver i lavpunktet på vejen, hvor det vurderes ikke at give skadevoldende oversvømmelser på Grønjordskollegiet.
Status
Projektområdet ligger i kloakoplandene 281, 282 og 282c, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Projektet ligger i vandopland Amager og Christianshavn i skybrudsgrenen Sundholm og Grønjordsvej 1.
Figur 1: Løsningsprincip for AM22 hvor orange markering viser terrænregulering
Plan
Projektet skal medvirke til at sikre lokalområdet mod skybrud op til en 100-årshændelse klimafremskrevet til år 2100, ved etablering af en række skybrudselementer.
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status som fælleskloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektet udføres som et skybrudsprojekt, og etableres som en kombineret skybrudsvej og forsinkelsesplads, hvor der terrænreguleres, så vandet forbliver i vejens lavpunkt. Terrænreguleringen består i at holde vandet på vejens lavpunkt, hvor løsningen kan bestå af en forhøjet kant ind mod kollegiet.
Projektet er et medfinansieringsprojekt og har en samlet forsinkelseskapacitet på 4.000-9.000 m3.
Ved skybrud vil der stå op til 40 cm vand på vej på det dybeste punkt i krydset.
Vejens lavpunkt ligger på kommunalvej. Under anlægsprojektet vil vejene/krydset var omfattet af terrænregulering.
Projektet kan indebære, at kommunen forstærker det private hegn på privat matrikel eller opsætter en forhøjet kant op ad hegnet på den ene eller anden side af den private matrikel for at sikre, at vandet ikke strømmer igennem ind på den private matrikel. I den forbindelse vil man kontakte grundejer før igangsættelse af projektet, med henblik på frivillig aftale eller ekspropriation.
Figur 2: Principsnit af løsningsforslag.
Miljøforhold
Tilbageholdelse af skybrudsvand på vejbanen vil mindske risiko for forurenet spildevand på Grønjordskollegiets terræn.
Berørte matrikler
|
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Planlagt påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
|
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
|
7000v |
Eksercerpladsen, København |
|
|
|
|
X |
|
7000g |
Sundby Overdrev, København |
|
|
|
|
X |
|
7000n |
Eksercerpladsen, |
|
|
|
|
X |
|
7000i |
Sundbyvester, København |
|
|
|
|
X |
|
263 |
Sundby Overdrev, København |
|
X |
X |
X |
X |
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.