Arealreservation af vej, Supplement til Valby Skybrudstunnel projekt K1.71
K1.71s
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre en lang række projekter til skybrudssikring af København - herunder etablering af Valby Skybrudstunnel. Projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018, der blev endeligt vedtaget i april 2021, indeholdt projekt bl.a. projekt K1.71 med arealreservationer og udløbspunkt for Valby Skybrudstunnel. I projektbeskrivelsen for K1.71 manglede der dog en matrikel i listen over berørte matrikler.
Dette projekt K1.71s tilføjer denne matrikel til listen over berørte matrikler for Valby Skybrudstunnels arealreservationer. Der ændres ikke ved den øvrige del af projektbeskrivelsen.
Status
Der er tidligere ved godkendelse af Projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018 foretaget arealreservationer under projekt K1.71. Matrikel 454, Kongens Enghave, København, var ved en fejl ikke inkluderet i listen over berørte matrikler for projekt K1.71.
Plan
Dette projekt K1.71s supplerer arealreservationerne foretaget i projekt K1.71 ved at tilføje Matrikel 454, Kongens Enghave, København, til listen over matrikler, der bliver berørt af projekt K1.71 indeholdt i Projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Anlægsprojektets påvirkning vil være, at den del af matriklen, som mod matriklens nordvestlige afgrænsning ligger i forlængelse af Fragtvej, men hvor arealet på nuværende tidspunkt ikke faktisk er indrettet som vejareal, vil være nødvendig at indrette og anvende som arbejdsvej for etablering af udløbsarrangement beliggende på ejendommen matrikelnummer 567, Kongens Enghave, København. Endvidere vil arealet eventuelt efterfølgende skulle udgøre adgangsvej til arealet for udløbsarrangementet.
Miljøforhold
Tilføjelsen af matrikel 454, Kongens Enghave, København, til listen over berørte matrikler for projekt K1.71 ”Arealreservationer og udløbspunkt for KV84 Valby Skybrudstunnel” ændrer ikke ved de miljømæssige forhold for projekt K1.71 opgjort i Projekttillæg 2021.
Økonomiske forhold
Tilføjelsen af matrikel 454, Kongens Enghave, København, til listen over berørte matrikler for projekt K1.71 ”Arealreservationer og udløbspunkt for KV84 Valby Skybrudstunnel” ændrer ikke ved de økonomiske forhold for projekt K1.71 opgjort i Projekttillæg 2021.
Berørte matrikler
Nedenstående matrikel tilføjes til listen over berørte matrikler for projekt K1.71 ”Arealreservationer og udløbspunkt for KV84 Valby Skybrudstunnel”. Dette supplerer den eksisterende liste af berørte matrikler for projekt K1.71 opgjort i Projekttillæg 2021.
Matrikel nummer |
Ejerlav |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent |
Midlertidig (i anlægsperioden, fx brugsret til arbejdsarealer) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig (servitut) |
||
454 |
Kongens Enghave, København |
|
|
x |
x |
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. De permanente rådighedsindskrænkninger (permanente servitutter) vil blive tinglyst på ejendommene.