K1.66 AM21 Remiseparken samt stierne i Urbanplanen

Indledning

Borgerrepræsentationen har den 1. oktober 2015 vedtaget at gennemføre et kommunalt projekt med skybrudssikring af Urbanplanen Syd, AM21.

Status

Projektområdet er ikke skybrudssikret i dag. Beregninger viser, at der sker oversvømmelser ved en 100års-regn i dag, og at situationen i fremtiden vil blive forværret.

Plan

Projektområdet skal skybrudssikres så skadevoldende oversvømmelser ved en 100års-regn undgås. For sikre dette skal en række skybrudselementer etableres. Indsatsen er delt i en nordlig del (Remiseparken) og en sydlig del (Urbanplanen Syd).

K1.66

Kortskitse med placeringen og sammenhængen i projektets skybrudselementer

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Skybrudselementerne dimensioneres så de kan håndtere en 100-årshændelse i henhold til kommunens serviceniveau for skybrudssikring. For at serviceniveauet kan overholdes etableres to skybrudsvej og et skybrudsbassin.

Indsatsen i den nordlige del
I Remiseparken er der etableret et skybrudsbassin samt en wadi med en kapacitet på 1.550 m³. Bassinet tømmes ved drosling til HOFORS regnvandsledning. Skybrudsbassinet ejes og drives af Københavns Kommune.
På Hattemagerstien anlægges en skybrudsledning, der skal lede vand fra Røde Mellemvej og ind til skybrudsbassinet i Remiseparken. Skybrudsledningen anlægges af HOFOR.

På Remisevej etableres en 140 meter lang skybruds- og forsinkelsesvej som sikrer, at vand, der samles her under skybrud, kan ledes fra Røde Mellemvej via Remisevej og videre over Kirkepladsen til skybrudsbassinet i den sydlige del af området. Skybruds- og forsinkelsesvejen ejes og drives af Københavns Kommune.
På Kirkepladsen etableres en 40 meter lang skybruds- og forsinkelsesvej som sikrer, at vand der samles nord for Kirkepladsen under skybrud, kan ledes over Kirkepladsen og sydpå til skybrudsbassinet i den sydlige del af området. Skybruds- og forsinkelsesvejen ejes og drives af Københavns Kommune.

Sammenhæng i skybrudsindsatser

Indsatsen i den sydlige del

I den sydligste del af området etableres et skybrudsbassin på 600 m³ i forbindelse med det våde regnvandsbassin, der håndterer daglig regn. Skybrudsbassinets formål er at opmagasinere og forsinke vandet, så der ikke sker skadevoldende oversvømmelser. Skybrudsbassinet tømmes til fælleskloakken når der - efter endt skybrud - er kapacitet igen. Skybrudsbassinets udformning fremgår af nedenstående tegning. Skybrudsbassinet ejes og drives af Københavns Kommune.

Nuværende (orange) og fremtidig (blå) udformning af regnvand- og skybrudsbassin.

Skybrudselementerne håndterer også daglig regn. Se nærmere i projekt "K2.29 Separatkloakering af Urbanplanen Syd".

Miljøforhold

Skybrudssikringen af området vil ikke have indflydelse på miljøforholdene.

Økonomiske forhold

 

Anlægsudgifter

Anlægsperiode

Anlæg bemærkninger

Medfinansiering, Remiseparken 

2,015 mio- kr.

2019- 2020

Investeringsramme K1

Medfinansiering, Hattemagerstien 

998.803 kr.

2021

Investeringsramme K1

Medfinansiering, Urbanplanen Syd

1,716 mio. kr.

2021-2023

Investeringsramme K1

Berørte matrikler

Matrikel nummer Ejerlav Arealerhvervelse Rådighedsindskrænkning
Midlertidig Permanent
2283 Sundbyvester      
2318 Sundbyvester      
2306 Sundbyvester      
2310 Sundbyvester      
2290 Sundbyvester      
1745 Sundbyvester