R.3 Omlægning af nødoverløb fra Renseanlæg Lynetten

R.3

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Etableringen af Lynetteholm, Østlig Ringvej og ny Metrolinje betyder ændring af de fysiske forhold omkring Renseanlæg Lynetten. Det har konsekvenser for BIOFOS’ fremtidige drift af nødoverløbet. BIOFOS’ eksisterende nødudløbspunkt fra Renseanlæg Lynetten ligger indenfor Lynetteholms perimeter og dermed jordopfyldningsområdet. Dvs. at området hvor nødudløbspunktet i dag er placeret ikke vil være vandområde i fremtiden. Det er derfor nødvendigt at omlægge det eksisterende nødoverløb.

Status

BIOFOS har udfærdiget en undersøgelse til afdækning af, hvilke fremtidige muligheder der er for at omlægge det eksisterende nødudløbspunkt fra Renseanlæg Lynetten.  

Plan

BIOFOS ønsker på baggrund af den udfærdigede undersøgelse at rykke nødoverløbet til yderhavnen mod vest, da de vurderer at dette er den teknisk og økonomisk mest fordelagtig løsning. 

Det forventes ikke at nødoverløbet vil komme i brug, da det er tiltænkt force-majeure-situationer. I risikovurderingen arbejdes der konservativt med en potentiel hændelse hvert årti. I alle andre situationer vil udledning fra renseanlægget ske via udløbsledningen til Øresund.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Opførelsen af et nødoverløb og tracé under terræn fra de biologiske bassiner er fastlagt, inkl. bygværk på nødledningen med hydraulisk overløbsspjæld. BIOFOS mangler fortsat at tage stilling til komponenternes placering, præcis linjeføring, dimensioner, konstruktionsmetode mm. Den yderste del af nødudløbet vil være nedsænket og vil derfor ikke være synlig. Projektets anlægsperiode forventes at være i 2026-2027. 


Figur 1: Kortet viser omtrentlig placering af det nye nødoverløb, perimeteren for Lynetteholm og den eksisterende udløbsledning til Øresund (U1). 

 


Figur 2: Kortet viser omtrentligt tracé for den planlagte nødoverløbsledning, som strækker sig fra de biologiske bassiner (A) til bygværket (B). Den etableres som en dykket udløbsløsning fra bygværket (B) til kystindfatningen (C). 

Miljøforhold

Nødoverløbet vil alene være til deciderede force majeure-situationer og forventes dermed ikke at komme i brug. Hvis der mod forventning skulle opstå en force majeure-hændelse, vil den ændrede placering af nødoverløbet ikke ændre de udledte vandmængder. Projektet forventes dermed ikke at påvirke miljøforholdene. 

Berørte matrikler

 

Matrikel nr. 

Ejerlav 

Planlagt påbud 

Arealerhvervelse 

Rådighedsindskrænkning 

Permanent (ejerskifte) 

Midlertidig (brugsret)* 

Permanent 

(servitut) 

Midlertidig** 

 

577 

Christianshavns Kvarter, København 

 

 

 

 

 

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten. 

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.