R.1 Sandfælde på Renseanlæg Lynetten
R.1
Indledning
Med vedtagelsen af Projekttillæg 2023 blev det bestemt at etablere en ny forbindelsesledning fra Levantkaj til Renseanlæg Lynetten, projekt A4.6. I den forbindelse er det nødvendigt, af BIOFOS etablerer en ny sandfælde ved indføringen af den nye ledning til renseanlægget.
Status
Der er i dag kun én transportledning til spildevand (Lynetteledningen) fra den nordlige del af København til Renseanlæg Lynetten på Refshaleøen.
Der kan dermed ikke i dag planlægges vedligehold med driftsstop af denne ledning, da dette ville resultere i planlagte udledninger til Øresund eller Københavns Havn.
HOFOR anlægger pt. en alternativ spildevandsledning via Levantkaj og den kommende Lynetteholm.
Plan
For at sikre mod behov for planlagte udledninger fra spildevandssystemet fra den nordlige del af København til renseanlægget på Refshaleøen etableres en ny, ekstra spildevandsledning fra Levantkaj på Nordhavn til Renseanlæg Lynetten på Refshaleøen.
Dette vil give mulighed for midlertidigt at lukke den eksisterende transportledning (Lynetteledningen) uden dermed at medføre planlagte udledninger til Øresund fx ifm. fremtidig renovering af Lynetteledningen.
For at opretholde rensekapaciteten på Lynetten renseanlæg er det nødvendigt at etablere en sandfælde, hvor den nye ledning kobles til det eksisterende anlæg på renseanlægget.
Denne sandfælde vil blive placeret på samme matrikel som renseanlægget og vil naturligt være en del af driften af renseanlægget.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Der etableres en sandfælde hvor den nye spildevandsledning tilkobles renseanlæggets indløb.
Projektet udføres i 2024-2025 i forlængelse af projekt A4.6 vedr. en ny spildevandsledning fra Levantkaj til Lynetten, der etableres af HOFOR i samarbejde med Novafos Gladsaxe, Novafos Gentofte og Frederiksberg Forsyning.
Sandfælden etableres af BIOFOS på BIOFOS’ egen matrikel, og driften af sandfanget vil indgå som en naturlig del af den samlede drift af renseanlægget.
Miljøforhold
Det samlede projekt er med til at reducere omfanget af udledninger med spildevand til Øresund. Etablering af ledningen og sandfælden vil muliggøre situationer med vedligehold eller nedbrud på den eksisterende spildevandsledning uden deraf følgende behov for planlagte udledninger. Løsningen bidrager dermed positivt til miljøet.
Berørte matrikler
Projektet skal gennemføres af BIOFOS på et areal der ejes af BIOFOS.
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
577 |
Christianshavns Kvarter, København |
|
|
|
|
|
* En midlertidig arealerhvervelse dækker over en fuld brugsret til et specifikt, afgrænset areal til fx arbejdsareal i en tidsafgrænset periode, typisk i forbindelse med anlægsfasen.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning forstås en tidsafgrænset ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.