K2.45 KV69 Vestre Kirkegård - skybrudsprojekt
K2.45
Henter kort...
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog d. 22.08.2019 Skybruds og klimatilpasningsprojektet KV69 Vestre kirkegård. Projektet nedsiver og forsinker hverdagsregnen som falder på kirkegården og tilbageholder skybrudsvand. Dette projekt omhandler etablering af skybrudsdelen. Klimatilpasningsdelen er beskrevet i Projekttillæg 2022.
Status
Projektområdet ligger i kloakoplandene 113 & 116, som er fælleskloakeret. Kirkegårdens interne kloaksystem er ejet af Københavns Kommune. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Damhusåen via 3 udløb fra Kirkegården.
Plan
Kirkegården afvander fortsat spildevand fra eksisterende udløb til kloakoplandene 113 & 116 som føres til Renseanlæg Damhusåen.
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og der ændres ikke på oplandets status som fælleskloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektet udføres som et skybrudsprojekt og etableres som en forsinkelsesplads. Regnvand, der falder på Vestre Kirkegård under et skybrud, opmagasineres, nedsives eller ledes forsinket til kloaksystemet. Til opmagasineringen anvendes et eksisterende vandhul og nye lavninger for foden af bakken, som kirkegården ligger på. Lavningerne fremkommer ved ændringer i terrænet og tilpasses området, så de kan benyttes rekreativt, når det ikke regner. Regnvandet holdes inde på kirkegården ved at etablere terrænhævninger langs den nederste del af kirkegårdens sider og siden mod jernbanen.
Projektet håndterer vandafstrømning fra en 100-års regnhændelse om 75 år fra Vestre Kirkegård. Oplandsareal for projektet udgør ca. 46,5 ha. Området i det nordøstlige hjørne af kirkegården (nord for Urnehave) bliver ikke inkluderet i projektet, da vandet fra området vil blive håndteret i senere klimatilpasningsprojekt.
Projektet har en samlet forsinkelseskapacitet på 11.155 m3 skybrudsvolumen ved en 100-års hændelse om 75 år.
Projektets anlægsperiode forventes at være ca. 2023-2024.
Miljøforhold
Da kirkegården ikke saltes eller bruger pesticider foretages der ikke rensning ved løsningerne.
Når projekterne er gennemført, overgår 14810 m2 areal fra status at være fælleskloakeret til at være afkoblet fællessystemet og 42497 m2 overgår til delvist separatkloakeret, som vil medføre at belastningen på fælleskloakken reduceres.
Afkobling af regnvand fra den eksisterende fælleskloak vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb.
Berørte matrikler
|
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
|
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
|
1565 |
Valby |
|
|
x |
|
|
|
1738 |
Valby |
|
|
x |
|
|
|
462 |
Valby |
|
|
x |
|
|
|
19æ |
Valby |
|
|
x |
|
|
|
19h |
Valby |
|
|
x |
|
|
|
18f |
Valby |
|
|
x |
|
|
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. De permanente rådighedsindskrænkninger (servitutter) vil blive tinglyst på ejendommene.