K2.61 Grønne veje i Parcelforeningen Godthaab

K2.61

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at gennemføre klimatilpasning af kloakkerne i Københavns Kommune i løbet af 20 år. Et af virkemidlerne er etablering af grønne veje og grønne overfladeløsninger. 

 

Status

PF Godthaabs område er offentligt forsynet og ligger i kloakopland 356 med afledning af spildevand og regnvand via HOFORs fælleskloak til renseanlæg Damhusåen. 

Plan

Området skal fortsat forsynes af HOFOR og der skal etableres klimaveje og grønne overfladeløsninger i nærområdet og i Parcelforeningen (PF) Godthaabs område. Herved afkobles vejvand til fælleskloakken og området vil i spildevandsplanen være betegnet som delvist separatkloakeret med afledning til fællessystemet. Vejbedene vil være ejet af HOFOR, mens PF Godthaab vil varetage driften. 

Projektbeskrivelse og ejerforhold

PF Godthaab og HOFOR har indgået en medfinansieringsaftale om etablering af et klimaprojekt i foreningens område. PF Godthaab har udviklet et projekt, der består af vejbede og grønne overfladeløsninger, som har til formål at nedsive/opmagasinere overfladevand fra foreningens veje og fortove. PF Godthaab etablerer, på HOFORs vegne, håndtering af vejvand i vejbede, der udstyres med rensning og væktsmedier. 

Projektet udføres på PF Godthaabs (Fuglsangs Allé) område og det gennemføres som led i implementeringen af grønne veje i Københavns Kommunes skybrudskonkretisering for Bispebjerg. HOFOR ejer og finansierer de anlægsdele, der håndterer vejvandet. PF Godthaab driver og vedligeholder hele projektet. 

Projektet forventes anlagt i 2026. 

Miljøforhold

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb. 

Berørte matrikler

Matrikel nr. 

Ejerlav 

Kan forvente at modtage et påbud  

Arealerhvervelse 

Rådighedsindskrænkning 

Permanent (ejerskifte) 

Midlertidig (brugsret)* 

Permanent (servitut) 

Midlertidig** 

3421 

Brønshøj, København 

 

 

X 

 

X 

443 

Brønshøj, København 

 

 

X 

 

X 

3422 

Brønshøj, København 

 

 

 

 

 

359 

Brønshøj, København 

 

 

X 

 

X 

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.

 

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.

 

Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen.