K2.58 Grønne veje i Grundejerforeningen Møllely
K2.58
Indledning
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at gennemføre klimatilpasning af kloakkerne i Københavns Kommune i løbet af 20 år. Et af virkemidlerne er etablering af grønne veje og grønne overfladeløsninger.
Status
Grundejerforeningen (GF) Møllelys område er offentligt forsynet og ligger i kloakopland 268 med afledning af spildevand og regnvand via HOFORs fælleskloak til renseanlæg Lynetten.
Plan
Området skal fortsat forsynes af HOFOR og der skal etableres klimaveje og grønne overfladeløsninger i nærområdet og i GF Møllelys område. Herved afkobles vejvand til fælleskloakken og området vil i spildevandsplanen være betegnet som delvist separatkloakeret med afledning til fællessystemet.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
GF Møllely og HOFOR har indgået en medfinansieringsaftale om etablering af et klimaprojekt i foreningens område. HOFOR og GF Møllely har udviklet et projekt, der består af vejbede og grønne overfladeløsninger, som har til formål at nedsive/opmagasinere overfladevand fra foreningens veje og fortove. HOFOR etablerer håndtering af vejvand i vejbede, der udstyres med rensning og væktsmedier.
Projektet udføres på GF Møllelys område og det gennemføres som led i implementeringen af grønne veje i Københavns Kommunes skybrudskonkretisering for Amager. HOFOR ejer, driver, vedligeholder og finansierer de anlægsdele, der håndterer vejvandet.
Projektet forventes anlagt i 2027.
Miljøforhold
Afkobling af regnvand fra fælleskloakken vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
4413 |
Sundbyøster, København |
|
|
X |
|
X |
4412 |
Sundbyøster, København |
|
|
X |
|
X |
4411 |
Sundbyøster, København |
|
|
X |
|
X |
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen.