K2.52 Gårdhave Statholdervej
K2.52
Indledning
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at gennemføre klimatilpasning af kloakken i Københavns Kommune i løbet af 20 år. Et af virkemidlerne er etablering af grønne veje og grønne overfladeløsninger.
Status
Gårdhave Statholdervejs område er offentligt forsynet og ligger i kloakopland 438 med afledning af spildevand og regnvand via HOFOR’s fælleskloak til Renseanlæg Lynetten via pumpestation Strandvænget.
Gårdhave Statholdervejs område er tæt forbundet med skybrudsgrenen Lersøparken, og ligger inden for skybrudsoplandet Bispebjerg. Der er ikke foretaget klimatilpasning af kloakken i området.
Plan
Området skal fortsat forsynes af HOFOR og der skal etableres klimaveje og grønne overfladeløsninger i nærområdet og på Gårdhave Statholdervejs område. Herved afkobles overfladevand fra fælleskloakken til nedsivningsanlæg og området vil blive delvist afkoblet, med overløb til fælleskloakken
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Gårdhave Statholdervej og HOFOR har indgået en samarbejdsaftale om etablering af et klimaprojekt på foreningens område Dette sker i forbindelse med Københavns Kommunes byfornyelsesprojekt. HOFOR, Københavns Kommune og Gårdhave Statholdervej har udviklet et projekt, hvor HOFORs del består af vejbede og grønne overfladebassiner, som har til formål at nedsive/opmagasinere overfladevand fra nærområdets veje og fortove og foreningens gårdvendte tage samt terræn. HOFOR etablerer håndtering af regnvand i grønne elementer, der udstyres med rensning og vækstmedier. Projektet udføres på Gårdhave Statholdervejs område og det gennemføres som led i implementeringen af grønne veje i Københavns Kommunes skybrudskonkretisering for København Vest. HOFOR ejer, driver, vedligeholder og finansierer de anlægsdele, der anlægges til at håndtere regnvandet.
Miljøforhold
Afkobling af regnvand fra fælleskloakken vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Planlagt påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig ** |
|||
1193 |
Utterslev, København |
|
|
|
X |
|
1166 |
Utterslev, København |
|
|
|
X |
|
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.