Grundejerforeningen Brønshøjgård Haveby
K2.39
Indledning
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at gennemføre klimatilpasning af kloakken i Københavns Kommune i løbet af 20 år. Et af virkemidlerne er etablering af grønne veje.
Status
Grundejerforeningens område er offentligt forsynet af HOFOR og fælleskloakeret. Hovedparten af området ligger i kloakoplandene 354, 355 og 356 med afledning af spildevand og regnvand til Renseanlæg Damhusåen, mens en mindre del af grundejerforeningens nordlige område ligger i kloakopland 469 med afledning af spildevand og regnvand via HOFOR’s fælleskloak til Renseanlæg Lynetten via Strandvænget Pumpestation.
Dele af grundejerforeningens område beliggende nord for Gaunøvej / Sonnerupvej er en del af skybrudsgrenen Brønshøj Torv i skybrudsoplandet Bispebjerg, mens de dele af grundejerforeningens område, der består af Gaunøvej og Sonnerupvej samt området syd for disse er en del af skybrudsgrenen Grøndalsparken i skybrudsoplandet København Vest. Der er ikke foretaget klimatilpasning af kloakken i området.
Plan
Området skal fortsat forsynes af HOFOR og der skal etableres klimaveje på grundejerforeningens område. Herved afkobles vejvand fra fælleskloakken og området vil i spildevandsplanen være betegnet som delvist separatkloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Grundejerforening Brønshøjgaard Haveby og HOFOR har indgået en medfinansieringsaftale om etablering af et klimavejsprojekt på foreningens område. GF Brønshøjgaard Haveby har udviklet et projekt, der består af vejbede, som har til formål at nedsive / opmagasinere overfladevand fra foreningens veje og fortove. Vejbedene udstyres med rensning og vækstmedier. Desuden består projektet af en skybrudsvej på Borrebyvej, som har til formål at transportere regnvand.
Projektet udføres på GF Brønshøjgaard Haveby område og det gennemføres som led i implementeringen af grønne veje i Københavns Kommunes skybrudskonkretisering for København Vest.
GF Brønshøjgaard etablerer håndtering af vejvand i vejbede, der udstyres med rensning og vækstmedier. GF Brønshøjgaard ejer, driver og vedligeholder de anlægsdele, der håndterer vejvandet, og HOFOR finansierer dette gennem medfinansieringsordningen.
Miljøforhold
Afkobling af regnvand fra fælleskloakken vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb.
Økonomiske forhold
|
Anlægsudgifter |
Anlægsperiode |
Anlæg bemærkninger |
Medfinansiering |
19 mio. kr. |
2022 |
Investeringsramme K2 |
Berørte matrikler
Matrikel nummer |
Ejerlav |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent |
Midlertidig (i anlægsperioden, fx brugsret til arbejdsarealer) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig (servitut) |
||
674 |
Brønshøj |
|
|
x |
|
590 |
Brønshøj |
|
|
x |
|
737 |
Brønshøj |
|
|
x |
|
Den nøjagtige placering af de grønne vejbede fastlægges senere i projekteringsfasen. Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.