K2.23 Fremtidens Gårdhave Straussvej
K2.23
Indledning
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at gennemføre klimatilpasning af kloakken i Københavns Kommune i løbet af 20 år. Et af virkemidlerne er etablering af gårdhaver.
Status
Området er forsynet af HOFOR og er beliggende i kloakopland 312 der er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Damhusåen.
Området er beliggende i skybrudsoplandet København Vest i skybrudsgrenen Sjælør Boulevard. Der er ikke foretaget klimatilpasning af kloakken i området.
Plan
Området skal fortsat forsynes af HOFOR og der skal etableres en klimatilpasset gårdhave. Herved drosles regnvand fra fælleskloakken og oplandet vil i spildevandsplanen være betegnet som delvist separatkloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Foreningerne AB Tjørnen, AB Tjørnegården III og EF Tjørnegården og HOFOR har indgået en aftale om etablering af et klimatilpasningsprojekt på foreningernes område. Foreningerne og HOFOR har i samarbejde udviklet et projekt, der består af et grønt bassin og bede, der skal opmagasinere overfladevand fra foreningens tage og gårdmiljø. Regnvandet drosles derefter til fællesledningen i Straussvej. Anlægget håndterer regnvand fra i alt 4.750 m².
Projektet udføres i foreningernes gårdområde og det gennemføres som led i implementering af klimatilpasning af kloakken i Københavns Kommunes skybrudskonkretisering for København Vest.
HOFOR etablerer håndtering af regnvand i grønt bassin og bede. HOFOR ejer, driver og vedligeholder de anlægsdele, der håndterer regnvandet, mens grundejerforeningen er ansvarlig for pleje af plæne og eventuelle planter på overfladen.
Miljøforhold
Drosling af regnvand til fælleskloakken vil betyde færre situationer, hvor kloakkens kapacitet overskrides, og dermed mindre kloakvand på terræn og færre overløb.
Økonomiske forhold
|
Anlægsudgifter |
Anlægsperiode |
Anlæg bemærkninger |
HOFOR |
5,4 mio. kr. |
2021 |
Investeringsramme K2 |
Berørte matrikler
Matrikel nr. | Ejerlav | Arealerhvervelse | Rådighedsindskrænkning | |
Midlertidig | Permanent | |||
298 | Kongens Enghave | X | ||
299 | Kongens Enghave | X | ||
300 | Kongens Enghave | X |