BUEN på Bispebjerg Kirkegård BIR30
K2.33
Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog den 20. august 2020 igangsættelse af skybrudsprojektet BIR30 Bispebjerg Kirkegård del 1.
Skybrudsprojektet ’Buen’ er delprojekt 1 af BIR30 Bispebjerg Kirkegård.
Formålet med skybrudsprojektet på Bispebjerg Kirkegård er at bibeholde hverdagsregn og skybrudsregn, der falder på kirkegården inde på kirkegården i stedet for at vandet løber ud ad indgangen ved Skoleholdervej og oversvømmer boligområderne her. Delprojektet ’Buen’ er en del af denne målsætning og vil dermed bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelse ved Skoleholdervej, Gravervænget og længere nedstrøms i sammenspil med øvrige skybrudsprojekter på Bispebjerg kirkegård og i masterplan Lersøparken. Som en del af dette projekt sker der en afkobling af regnvand fra fælleskloakken.
Status
Projektområdet ligger i delkloakoplandet 438, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandene ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget.
Projektet ligger i vandopland Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård i skybrudsgrenen Lersøparken.
Plan
Hverdagsregn og afkobling:
Projektområdet skal fortsat forsynes af HOFOR i skybrudsøjemed. Projektområdet vil i hverdagsregnhændelser (T5) ikke aflede til HOFORs afløbssystem. Hverdagsregn fra området ledes til et rensebassin, hvor regnvandet nedsiver til grundvandet.
Skybrudssikring:
Projektet skal medvirke til at sikre lokalområdet syd for Bispebjerg Kirkegård mod oversvømmelser under skybrud op til en 100-års hændelse, klimafremskrevet til år 2086, ved etablering af en række skybrudselementer.
Projektområdet skal fortsat forsynes af HOFOR i skybrudsøjemed.
Når projekterne er gennemført, overgår ca. 700 m2 areal fra status at være fælleskloakeret til at være separatkloakeret.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektet udføres som en del af skybrudsprojektet og etableres som en forsinkelsesplads, hvor der anlægges grønne forsinkelsesbassiner, grønne render samt en justering af faldforholdene på den nærliggende vejstrækning, således at vandet ledes til forsinkelsesbassinet.
Det er planlagt at afkoble cirka 700 m2 vejareal fra fællessystemet. Rensebassinet, der fungerer som forbassin for det samlede forsinkelsesbassin, vil ud over skybrudsvand kunne håndtere 15m3 hverdagsregn fra de afkoblede arealer.
Afkoblingsområde til Buen i rødt.
Projektet har en samlet forsinkelses kapacitet til skybruds- og hverdagsregn på op til 350 m3.
Medfinansieringsprojekt
Københavns Kommune anlægger, drifter og vedligeholder følgende anlægskomponenter under reglerne for medfinansiering:
- Forsinkelsesplads med filtermuld til rensning af afkoblet hverdagsregn
- Terrænbearbejdning af eksisterende grønne arealer, og indretning af disse til forsinkelse.
- Terrænbearbejdning af eksisterende grå arealer med henblik på tilledning til regnvandsrensebassinet
Miljøforhold
Afkobling af regnvand i området vil mindske belastningen af fælleskloakken og dermed medvirke til en reduktion af aflastninger til recipienter.
Den afkoblede hverdagsregn renses ved nedsivning igennem filtermuld.
Økonomiske forhold
|
Anlægsudgifter |
Anlægsperiode |
Anlæg Bemærkninger |
Medfinansiering |
0,45 mio. kr. |
2022 |
Investeringsramme K2 |
Berørte matrikler
Matrikel nummer |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent |
Midlertidig |
Permanent (servitut) |
Midlertidig |
|||
3e |
Utterslev Mose |
|
|
|
|
|