Postgrunden

B.53

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Teknik- og Miljøforvaltningen vedtog den 14. december 2017 lokalplan nr. 555 "Postgrunden". Lokalplanen muliggør etablering af 184.300 m2 bruttoetageareal fordelt på bygninger til boliger og erhverv.

Status

Projektområdet er forsynet af HOFOR, og er beliggende i kloakopland 234, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.

Plan

Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR. Regnvandet skal ledes til Sydhavn. Området skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand, hvilket medfører, at grundejer skal holde spildevand og regnvand adskilt indenfor grunden. Indtil der kommer mulighed for videre afledning, er oplandet tilsluttet fælleskloakken, og spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej. 

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Kloakering af området skal ske på privat initiativ. Når byggemodningen er afsluttet, overtager HOFOR kloakken i henhold til ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.” og ”Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevands København A/S”.

Forudsætningen for kloakering af projektområdet er, at der forinden indgås aftale mellem HOFOR og berettiget part om byggemodning på privat initiativ, herunder om kloakkens standard, dimensionering, placering og økonomi.

Omfatter projektområdet arealer med mere end én grundejer, vil et spildevandslaug efter gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen være berettiget part.  Kloakering af området kan først igangsættes, når spildevandslaugets vedtægter er godkendt af Københavns Kommune.

Miljøforhold

Når projektet er gennemført og der er skabt mulighed for videre afleding af separat regnvand, vil belastning på fælleskloakken blive mindre. Projektet vil bidrage til den samlede udledning med 13.500 m3 separat regnvand pr. år.

Økonomiske forhold

HOFOR

Berørte matrikler