Kornblomstvej II
B.50
Indledning
Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 27. august 2018 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan "Kornblomstvej II". Lokalplanforslaget muliggør ny bebyggelse langs Sundholmsvej og Kornblomstvej med 7.900 m2 nye etageboliger samt mindst 75 m2 serviceerhverv, og et beboerhus på 450 m2.
Status
Projektområdet er forsynet af HOFOR, og er beliggende i kloakopland 232 og 271, som begge er fælleskloakerede. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Plan
Projektområdet skal fortsat forsynes af HOFOR, men skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand, hvilket medfører, at grundejer skal holde spildevand og regnvand adskilt indenfor grunden. Indtil der kommer mulighed for videre afledning af regnvand, vil oplandet være tilsluttet fælleskloakken, og spildevandet og regnvand ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Bygherre etablerer den interne kloak, som tilsluttes spildevands- og regnvandsstik efter HOFORs anvisninger. Når kloakeringen er gennemført, vil området fremgå af spildevandsplanen som delvist separatkloakeret.
Miljøforhold
Når projektet er gennemført og der er skabt mulighed for videre afledning af regnvand, vil belastning på fælleskloakken blive mindre. Projektet vil bidrage til den samlede udledning med 500 m3 separat regnvand pr. år.
Økonomiske forhold
Berørte matrikler
Matr. Nr. | Ejerlav | Arealervhervelse | Rådighedsindskrænkning | |
Midlertidig | Permanent | |||
143 | Eksercerpladsen, København | |||
168 | Eksercerpladsen, København | |||
1885 | Sundbyvester, København |