Kloakering, Tycho Brahes Allé
B.34
Indledning
Borgerrepræsentationen har vedtaget en lokalplan for Tycho Brahes Allé 35-37 som muliggør opførelse af 4.800 m2 boligareal
Status
Projektområdet er i dag forsynet af HOFOR, og er beliggende i et fælleskloakeret opland. Spildevand og regnvand fra projektområdet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej. Indtil der kommer mulighed for videre afledning, enten via rør eller skybrudsvej, skal projektområdet tilsluttes fælleskloakken. Spildevand og regnvand fra projektområdet skal, indtil videre, ledes til Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Plan
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, men det skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand. For bygherre betyder det, at spildevand og regnvand skalsepareres internt.
Indtil der er skabt mulighed for videre afledning af regnvand, enten via rør eller skybrudsvej, vil projektområdet blive tilsluttet fælleskloakken. Spildevand og regnvand fra projektområdet skal, indtil videre, ledes til Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Kloakering af området skal ske på privat initiativ. Når byggemodningen er afsluttet, overtager HOFOR kloakken i henhold til ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.” og ”Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevands København A/S”.
Forudsætningen for kloakering af projektområdet er, at der forinden indgås aftale mellem HOFOR og berettiget part om byggemodning på privat initiativ, herunder om kloakkens standard, dimensionering, placering og økonomi.
Omfatter projektområdet arealer med mere end én grundejer, vil et spildevandslaug efter gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen være berettiget part. Kloakering af området kan først igangsættes, når spildevandslaugets vedtægter er godkendt af Københavns Kommune.
Miljøforhold
Fortætning af projektområdet ved opførelse af boliger vil medføre en øget spildevandsbelastning af Renseanlæg Lynetten, mens separatkloakering vil betyde en forøget udledning af vej- og tagvand og en mindsket belastning af fælleskloakken.
Økonomiske forhold
HOFOR
Berørte matrikler