Kloakering, Elværksgrunden
B.38
Indledning
Teknik- og Miljøforvaltningen har den 27. marts 2017 vedtaget lokalplanforslag for Elværksgrunden, tillæg nr. 2. Lokalplanforslaget muliggør nybyggeri til hotelvirksomhed med café i stueetagen. Der indrettes ca. 281 hotelværelser.
Status
Projektområdet er Forsynet af HOFOR, og er beliggende i et fælleskloakeret opland. Spildevand og regnvand fra projektområdet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Plan
Projektområdet skal skal fortsat forsynes af HOFOR, og skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand. For bygherre betyder dette, at spildevand og regnvand skal separeres internt og holdes adskilt. Indtil der kommer mulighed for videre afledning, enten via rør eller skybrudsvej, skal projektområdet tilsluttes fælleskloakken. Spildevand og regnvand fra projektområdet skal, indtil videre, ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Bygherre etablerer den interne kloak, som tilsluttes spildevands- og regnvandsstik efter HOFORs anvisninger. Når kloakeringen er gennemført, vil området fremgå af spildevandsplanen som offentligt kloakeret med hensyn til spildevand og regnvand.
Miljøforhold
Når projektet er gennemført og der er skabt mulighed for videre afledning og udledning af separat regnvand, vil det medføre en mindre belastning på fælleskloakken. Projektet vil bidrage til den samlede udledning med 1.045 m3 separat regnvand.
Økonomiske forhold
Berørte matrikler