Kloakering af Trælastholmen
B.61
Indledning
Borgerrepræsentationen har vedtaget en lokalplan for Trælastholmen, der muliggør for opførelse af 105.000 etagemeter blandet bolig og erhverv.
Status
Projektområdet er forsynet af HOFOR for så vidt angår spildevand. Regnvandssystemet er privat ejet. Spildevandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget, men regnvand ledes til havnen.
Plan
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR og skal separatkloakeres efter det 3-strengede princip for husspildevand, vejvand og tagvand. Spildevandet skal ledes til Renseanlæg Lynetten. Vejvand skal renses lokalt før udledning, og tagvand udledes uden forudgående rensning. Såfremt udledningen af tagvand sker direkte fra matriklen, forbliver regnvandsledningen for tagvand privat.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Kloakering af området skal ske på privat initiativ. Når byggemodningen er afsluttet, overtager HOFOR kloakken i henhold til ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.” og ”Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevands København A/S”.
Forudsætningen for kloakering af projektområdet er, at der forinden indgås aftale mellem HOFOR og berettiget part om byggemodning på privat initiativ, herunder om kloakkens standard, dimensionering, placering og økonomi.
Omfatter projektområdet arealer med mere end én grundejer, vil et spildevandslaug efter gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen være berettiget part. Kloakering af området kan først igangsættes, når spildevandslaugets vedtægter er godkendt af Københavns Kommune.
Miljøforhold
Kloakeringen vil medføre øgede spildevandsmængder til renseanlægget.
Økonomiske forhold
Berørte matrikler