Kloakering af Borgmestervangen
B.21
Indledning
Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplan om Borgmestervangen, hvor der muliggøres opførelse af blandt andet 510 studieboliger.
Status
Projektområdet er i dag delvist offentligt forsynet, og er beliggende i et fælleskloakeret opland. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget
Plan
Projektområdet skal fortsat være offentligt forsynet. Projektområdet skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand. For bygherre betyder det, at spildevand og regnvand skal separeres internt på matriklen og sluttes til HOFORs stik. HOFOR skal etablere nye stik til regnvand, som indtil der kommer mulighed for videre afledning, enten via rør eller skybrudsvej kobles på fælleskloakken.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Kloakering af området skal ske på privat initiativ. Når byggemodningen er afsluttet, overtager HOFOR kloakken i henhold til ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.” og ”Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevands København A/S”.
Forudsætningen for kloakering af projektområdet er, at der forinden indgås aftale mellem HOFOR og berettiget part om byggemodning på privat initiativ, herunder om kloakkens standard, dimensionering, placering og økonomi.
Omfatter projektområdet arealer med mere end én grundejer, vil et spildevandslaug efter gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen være berettiget part. Kloakering af området kan først igangsættes, når spildevandslaugets vedtægter er godkendt af Københavns Kommune.
Miljøforhold
Ændringen af kloakeringsformen og opførelsen af en række nye boliger vil medføre en øget tilledning af spildevand til Renseanlæg Lynetten. Når HOFOR har etableret en mulighed for afledning af separat regnvand vil det medføre en øget udledning af regnvand.
Økonomiske forhold
Berørte matrikler