Folehaven, Tillæg 1 til Lokalplan 237
B.102
Indledning
Københavns Kommune, Teknik & Miljøforvaltningen forventer i løbet af 2022 at kunne vedtage lokalplanstillægget ”Tillæg 1 til lokalplan 237 Folehaven”. Lokalplanstillægget vil muliggøre et ønske fra grundejeren af Kirsebærhaven 20, matrikel 3075 Vigerslev, København, om at erstatte eksisterende plejecenter på ca. 5.550 m² med et nyt plejecenter med et volumen på 7.000 – 9.000 m² i tre etager. Bydelspladsen på matrikel 3191 og 3256 forventes opgraderet med bl.a. ny stiforbindelse gennem området. Lokalplanen indeholder også mulighed for en ny udvidelse af Kirsebærhaven Skole, matrikel 3128, på ca. 2.500 – 3.500 m² i en til to etager.
Status
Projektområdet er i dag forsynet af HOFOR, og er beliggende i kloakoplandene 341 og 342, der er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Damhusåen.
Plan
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og ny kloak der etableres inden for området skal udføres som separate kloaksystemer efter det 2-strengede princip med særskilt afledning af spildevand og regnvand frem til skel. Indtil der er skabt mulighed for videre separat afledning af regnvand, vil projektområdets separate systemer for både regnvand og spildevand skulle sluttes til fælleskloakken med fortsat afledning til Renseanlæg Damhusåen. Der forventes at blive skabt mulighed for videre separat afledning af regnvand i forbindelse med at vejen Kirsebærhaven planlægges omdannet til kombineret skybruds- og forsinkelsesvej inden for skybrudsplanens planperiode frem til 2035.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Bygherre etablerer den interne kloak, som tilsluttes relevante stikledninger fra HOFOR og efter HOFORs anvisninger.
Miljøforhold
Når projektet er gennemført, og der er skabt mulighed for videre afledning af regnvand, vil belastningen af fælleskloakken mindskes. Projektet vil da bidrage til den samlede udledning med ca. 3.300 m³ regnvand pr. år.
Økonomiske forhold
|
Anlægsudgifter |
Anlægsperiode |
Anlæg bemærkninger |
HOFOR |
Ingen i forbindelse med dette projekttillæg. HOFORs anlægsudgifter kommer til at indgå i medfinansieringsprojektet vedr. skybrudsvejen i Kirsebærhaven. |
|
Investeringsramme B |
Berørte matrikler
Matrikel nummer |
Ejerlav |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent
|
Midlertidig (i anlægsperioden, fx brugsret til arbejdsarealer) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig (servitut) |
||
3075 |
Vigerslev, København |
|
|
|
|
3128 |
Vigerslev, København |
|
|
|
|
3191 |
Vigerslev, København |
|
|
|
|
3256 |
Vigerslev, København |
|
|
|
|