Den Hvide Kødby

B.45

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Københavns Borgerrepræsentation har den 21. juni 2018 vedtaget lokalplan nr. 562 "Den Hvide Kødby". Lokalplanen muliggør nedrivning af eksisterende bebyggelse på to hjørnegrunde og nybyggeri på i alt 17.000 m2 bruttoetageareal. 

Status

Projektområdet er forsynet af HOFOR, og er beliggende i kloakoplandene 241 og 235, som begge er fælleskloakerede. Spildevand og regnvand fra oplandet ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.

Plan

Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip for spildevand og regnvand, hvilket medfører, at grundejer skal holde spildevand og regnvand adskilt indenfor grunden. Regnvandet skal udledes til havnen - eventuelt via skybrudssystemet. Indtil der kommer mulighed for videre afledning, er oplandet tilsluttet fælleskloakken, og spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Kløvermarksvej.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Kloakering af området skal ske på privat initiativ. Når byggemodningen er afsluttet, overtager HOFOR kloakken i henhold til ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.” og ”Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevands København A/S”.

Forudsætningen for kloakering af projektområdet er, at der forinden indgås aftale mellem HOFOR og berettiget part om byggemodning på privat initiativ, herunder om kloakkens standard, dimensionering, placering og økonomi.

Omfatter projektområdet arealer med mere end én grundejer, vil et spildevandslaug efter gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen være berettiget part. Kloakering af området kan først igangsættes, når spildevandslaugets vedtægter er godkendt af Københavns Kommune.

Miljøforhold

Når projektet er gennemført, og der er skabt mulighed for videre afledning og udledning af regnvand, vil belastning på fælleskloakken blive mindre. Projektet vil bidrage til den samlede udledning med 3400 m3 separat regnvand pr. år. 

Økonomiske forhold

HOFOR

Berørte matrikler