B.144 Afledning af regnvand fra Bystævneparken
B.144
Indledning
Teknik- og Miljøudvalget vedtog med tillæg 2024 til Spildevandsplan 2018, at Bystævneparken skal separatkloakeres med udledning af regnvandet til Fæstningskanalen efter rensning, i forbindelse med den kommende udvikling af området. Placeringer af de kommende anlæg til forsinkelse og rensning af regnvand fra området skulle indpasses i lokalplanarbejdet og beskrives i efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.
Status
Bystævneparken ligger i kloakopland 378C, som er fælleskloakeret. Spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Damhusåen. Bystævneparken består af én matrikel, som er tilsluttet HOFORs fælleskloak i Bystævnet.
Plan
Lokalplanarbejdet med Bystævneparken har resulteret i at anlæg til forsinkelse og rensning af daglig regn skal ligge udenfor byudviklingsområdet i vejen Bystævnet. Der skal derfor etableres et rørbassin under vejen til opmagasinering af regnvandet.
I første omgang skal regnvandet drosles til fælleskloakken med forsinket afledning til Renseanlæg Damhusåen. Dette bidrager til at reducere nedstrøms overløb til Harrestrup Å.
HOFOR og Københavns Kommune skal afsøge mulighederne for på sigt at rense regnvandet og udlede det til Fæstningskanalen i synergi med den øvrige udledning af renset regnvand til Fæstningskanalen og Utterslev Mose mhp. at bidrage yderligere til klimatilpasning af afløbssystemet. Hvis dette resulterer i planer om ændret afledning af regnvandet ift. droslingen til fælleskloakken beskrevet ovenfor, vil dette blive beskrevet i et efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Der etableres et rørbassin i Bystævnet på ca. 1.400 m3, som modtager regnvandet fra Bystævneparken. Indtil der er skabt mulighed for udledning af regnvand til Fæstningskanalen drosles regnvandet til fælleskloakken. Dette gøres med et afløbstal og overløbsfrekvens, der sikrer, at forsinkelsen vil bidrage positivt på frekvensen for overløb ved overløbsbygværk UH14 – Spangen.
Miljøforhold
Projektet forsinker afstrømningen af regnvand til fælleskloakken, hvilket bidrager til at reducere frekvens og mængde af aflastninger af opspædet spildevand fra overløbsbygværket nedstrøms (ved UH14 – Spangen).
Løsningen bidrager dermed positivt til vandmiljøet.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
4a |
Husum, København |
|
|
x |
|
x |
7000t |
Husum, København |
|
|
x |
|
x |
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen.