B.143 Vermundsgade
B.143
Indledning
Borgerrepræsentationen forventes i 2026 at vedtage en lokalplan for Vermundsgade. Lokalplanen vil udvikle det almene boligområde Den Grønne Trekant fra boligområde til et blandet bykvarter med private og almene boliger og serviceerhverv.
For at aflaste fælleskloakken i Københavns Kommune vil området overgå fra fælleskloakeret til separatkloakeret med afledning af regnvand til den kommende Svanemøllen Skybrudstunnel. Når skybrudstunnellen er færdigbygget, kan eksisterende byggeri forvente påbud om separatkloakering.
Status
Projektområdet er i dag forsynet af HOFOR og ligger i kloakoplandene 259 og 418, der er fælleskloakerede. Spildevand og regnvand ledes til Renseanlæg Lynetten, for 259 via pumpestation Kløvermarksvej og for 418 via pumpestation Strandvænget.
Plan
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR for afledning af spildevand og regnvand, inklusive vejvand. Ny kloak der etableres inden for området skal udføres som separate kloaksystemer med særskilt afledning af spildevand og regnvand frem til skel. Indtil der er skabt mulighed for videre separat afledning af regnvand, vil projektområdets separate systemer for både regnvand og spildevand skulle sluttes til fælleskloakken med fortsat afledning til Renseanlæg Lynetten via hhv. pumpestationerne Kløvermarken og Strandvænget. Der forventes at blive skabt mulighed for separat afledning af regnvand når Svanemøllen Skybrudstunnel er færdigbygget.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Bygherre etablerer den interne kloak i dialog med HOFOR og efter HOFORs kravspecifikationer. HOFOR anviser tilslutningspunkt for regn- og spildevand, indenfor spildevandsplanens principper.
Miljøforhold
Når projektet er gennemført, og der er skabt mulighed for videre afledning af separat regnvand, vil belastningen af fælleskloakken mindskes. Sammen med påbud af separatkloakering af det eksisterende byggeri vil projektet da bidrage til den samlede udledning eller forsinkelse med ca. 19.600 m³ regnvand pr. år.
Tag- og overfladevandet, der udledes direkte eller ønskes tilsluttet til HOFORs forsyningsledninger, må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der er almindeligt forekommende i afstrømmende regnvand, derfor anbefales det, at bygherre er opmærksom på hvilke byggematerialer der anvendes.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig * (brugsret) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig **
|
|||
5990 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
5991 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
5418 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
7000gi |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
6219 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
4968 |
Udenbys Klædebo Kvarter, København |
|
|
|
|
|
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning