B.117 Separatkloakering af Tingbjerg
B.117
Indledning
Belastningen af forurenende stoffer i Utterslev Mose skal begrænses for at sikre, at vandområdet lever op til målsætningerne i Statens Vandområdeplaner 2021-2027. Utterslev Mose er i Vandområdeplanerne målsat til at den økologiske kvalitet skal ændres fra moderat tilstand til god tilstand. Miljømålet skal nås ved bl.a. at reducere fosforbelastningen i mosen.
Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 26. april 2021 en plan for separatkloakering af Tingbjerg – benævnt ”B.93 Tingbjerg” i Projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018.
Borgerrepræsentationen har den 16. december 2021 vedtaget lokalplan 609 for Tingbjerg, som muliggør en byfortætning med opførelse af nye boligenheder i området.
Københavns Kommune er desuden på tidspunktet for udarbejdelsen af forslaget til spildevandsplanens 2024-tillæg i gang med udarbejdelse af tillæg 1 til lokalplan 609, der forventes at muliggøre yderligere byfortætning af området.
Der er siden Projekttillæg 2021 analyseret og designet en endelig løsning for udvidelsen og separeringen af kloaksystemet. Nærværende projektbeskrivelse fra 2024-tillægget til spildevandsplanen, ”B.117 Separatkloakering af Tingbjerg”, opdaterer og erstatter derfor den tidligere B.93-projektbeskrivelse fra 2021-tillægget.
Status
Projektområdet er i dag forsynet af HOFOR, og er beliggende i to fælleskloakerede oplande: det vestlige opland 391, som leder til Renseanlæg Damhusåen, og det østlige opland 468, som leder til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget. Systemet vil med byfortætningen ikke have kapacitet til håndtering af de fremtidige regn- og spildevandsmængder, hvorfor kloakken på kort sigt skal udvides. Når fælleskloaksystemets kapacitet i dag er opbrugt under regn, går systemet i overløb, og der udledes ristet, opblandet regn- og spildevand til Fæstningskanalen via udløbet U11 og Utterslev Mose via udløbet UM26.
Plan
Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR. Projektområdet skal separatkloakeres efter det 2- strengede princip for spildevand og regnvand. Spildevand skal fortsat ledes til Renseanlæg Damhusåen for opland 391 og til Renseanlæg Lynetten via Pumpestation Strandvænget for opland 468. Regnvand (tag-, overflade- og vejvand) fra hele Tingbjerg forventes renset og udledt til Fæstningskanalen og Utterslev Mose.
Separatkloakeringen vil i første omgang medføre større kapacitet til opfyldelse af serviceniveau for opstuvninger af spildevand på terræn. Dernæst vil separatkloakeringen være første skridt til udledning af renset og forsinket separat regnvand til Fæstningskanalen og Utterslev Mose, som vil bidrage til Københavns Kommunes indsats om bedre vandmiljø i disse vandområder.
For at der kan opnås tilladelse til at udlede regnvandet til Fæstningskanalen og Utterslev Mose, skal der findes en løsning til tilstrækkelig rensning og forsinkelse af vandet. Det må forventes at dette vil medføre et arealbehov til rensning og forsinkelse. Det vil herudover forventeligt være nødvendigt at begrænse forureningen ved kilden, bl.a. ved at undgå at vandet indeholder stoffer med skadelig virkning på vandmiljøet – som fx zink og kobber fra byggematerialer, der kommer i kontakt med regnvandet.
Placering af HOFORs kommende anlæg til rensning af regnvand fra området samt udledningspunkter til Fæstningskanalen / Utterslev Mose vil blive beskrevet i et efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Separatkloakering
Omdannelsen af kloakken fra fælleskloak til separatkloak indenfor de enkelte matrikler sker så vidt muligt i forbindelse med gennemførelse af byggeriet af nye boliger samt renovering af den eksisterende bebyggelse, gårdhaver mv. Al blivende og fremtidig bebyggelse indenfor hele Tingbjerg-projektområdet skal dog, ved egen foranstaltning, sørge for at adskille regnvand og spildevand internt på matriklen, så matriklens regnvand og spildevand kan tilsluttes korrekt og adskilt i skel ved tilslutningspunktet til HOFORs fremtidige forsyningsledninger for regnvand og spildevand.
HOFOR forventer at etablere nye regn- og spildevandsledninger i eksisterende og nye veje, og separate stikledninger med adskilt regn- og spildevand fra eksisterende og ny bebyggelse skal tilsluttes disse. HOFORs nye regn- og spildevandsledninger projekteres i 2023 og forventes etableret i 2024-2026. HOFORs nuværende fælleskloak nedlægges i takt med at matriklernes stikledninger afkobles denne og i stedet tilsluttes HOFORs nye regn- og spildevandsledninger. Den eksisterende fælleskloak forventes helt nedlagt efter færdig byudvikling / komplet afkobling af alle eksisterende stikledninger.
HOFOR ejer fremtidige regn- og spildevandsledninger frem til skelgrænsen. Grundejer ejer stikledninger på privat matrikel. Matrikler, som ifm. byudviklingen udstykkes i flere matrikler, skal ligeledes separatkloakeres og grundejer vil tilsvarende eje stikledninger på privat matrikel.
Regnvandsudledning til recipienter
Den totale reduktion af overløbsvand til Fæstningskanalen og Utterslev Mose kan som udgangspunkt først realiseres, når fælleskloakken er nedlagt. Dette betyder at overløbene i UM26 og Tingbjergs bidrag til overløb i U11 i en midlertidig periode vil fortsætte. Der etableres løsning til rensning og forsinkelse i nødvendigt omfang til det nye regnvandssystem. Når spildevand fra området er 100 % afkoblet, kobles regnvandet om til at ledes via disse anlæg og videre til hhv. Fæstningskanalen og Utterslev Mose. Tingbjergområdet vil da ikke længere bidrage til overløb ved U11 til Fæstningskanalen eller forårsage overløb ved UM26 til Utterslev Mose, og der vil i stedet ske udledning af renset og forsinket separat regnvand. Denne løsning vil som nævnt blive beskrevet i et kommende tillæg til spildevandsplanen.
Særligt for udløbet U11
Oplandet til U11 er primært beliggende i Gladsaxe Kommune, og Tingbjerg i Københavns Kommune udgør kun et mindre bidrag til overløbene i U11. Regnvandshåndteringen fra Tingbjergs vestlige opland kræver derfor en supplerende indsats fra Novafos for oplandet i Gladsaxe Kommune for at nå ned på n=1, svarende til indsatsen fastlagt i Københavns Kommunes Spildevandsplan 2018. En endelig løsning til rensning og forsinkelse i nødvendigt omfang for den nye regnvandsudledning for dette opland fastlægges i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune, Novafos og HOFOR.
Miljøforhold
Separatkloakering af området vil fjerne overløb af opblandet spildevand fra Tingbjerg til Utterslev Mose, og frakoblingen af Tingbjergs regnvand fra U11-overløbet (som følge af separatkloakeringen af Tingbjerg) vil mindske det samlede overløb fra U11 til Fæstningskanalen. I stedet vil der i fremtiden ske en udledning af renset regnvand fra Tingbjerg til samme recipienter, hvilket vil blive beskrevet og fastlagt i et efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.
Da der skal ske udledning af regnvand fra området til et fersk vandområde, må der ikke anvendes glatførebekæmpelsesmidler, som er skadelige for vandmiljøet. Dette kan fx sikres ved at anvende grus i stedet for salt og indrette områdets drift efter dette. For tilsluttet regnvand må der ej heller anvendes øvrige produkter, der kan virke skadeligt på vandmiljøet som fx urea/carbamid mm. til alternativ glatførebekæmpelse, kunstgødning, algebekæmpelsesmidler, sprøjtemidler mm.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
1702 |
Husum |
X |
X |
|
X |
|
41 |
Husum |
|
|
|
X |
|
3368a |
Husum |
|
|
|
X |
|
3368b |
Husum |
|
X |
|
X |
|
3549a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3549b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3550a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3550b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3554 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3598 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3600 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3615 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3616 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3617a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3617b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3617c |
Husum |
X |
|
|
|
|
3617d |
Husum |
X |
|
|
|
|
3617e |
Husum |
X |
|
|
|
|
3917f |
Husum |
X |
|
|
|
|
3618 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619c |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619d |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619e |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619f |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619g |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619h |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619i |
Husum |
X |
|
|
|
|
3619k |
Husum |
X |
|
|
|
|
3620a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3620b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3620c |
Husum |
X |
|
|
|
|
3636 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3660 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3669 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3677 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3719a |
Husum |
X |
|
|
|
|
3719b |
Husum |
X |
|
|
|
|
3759 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3760 |
Husum |
X |
|
|
|
|
3844 |
Husum |
X |
|
|
|
|
7000b |
Husum |
|
|
|
X |
|
7000d |
Husum |
|
|
|
|
|
7000e |
Husum |
|
|
|
|
|
7000f |
Husum |
|
|
|
|
|
7000x |
Husum |
|
|
|
|
|
7000v |
Husum |
|
|
|
|
|
* En midlertidig arealerhvervelse dækker over en fuld brugsret til et specifikt, afgrænset areal til fx arbejdsareal i en tidsafgrænset periode, typisk i forbindelse med anlægsfasen.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning forstås en tidsafgrænset ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Alle indgreb i form af arealerhvervelse eller rådighedsindskrænkning på de berørte matrikler kan gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. De permanente rådighedsindskrænkninger (servitutter) vil blive tinglyst på ejendommene.
Som nævnt i ovenstående projektbeskrivelse er den endelige løsning til anlæg for rensning og forsinkelse, inkl. placering af disse, endnu ikke identificeret. Krydserne i ovenstående tabel for ønske om arealerhvervelse og rådighedsindskrænkning for de kommunalt ejede matrikler 1702, 41, 3368a, 3368b og 7000b er sat som på baggrund af HOFORs forventninger til behov for placering af anlæg til rensning og forsinkelse. Præcis hvilke delarealer inden for hvilke af disse matrikler, den endelige løsning får behov for at påvirke, er endnu ikke afklaret. Behovet udgør dog under alle omstændigheder mindre delarealer for disse matrikler, og den endelige løsning forventes ikke at have behov for at påvirke alle disse matrikler.