Pumpestation Kalvebod Allé ved Arni Magnussons Gade

A1.11

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

På grunden, matr.nr. 1695ay, Udenbys Vester Kvarter, København beliggende Arni Magnussons Gade 1, 1577 København V er der etableret en underjordisk pumpestation til håndtering af spildevand i oplandet. Over terræn består pumpestationen af et dæksel, ventiler, svanehalse og et styringsskab. Pumpestationen er opført som privat byggemodning af tidligere grundejer DSB Projektudvikling (i dag DSB Ejendomsudvikling A/S) i 2006 med efterfølgende offentlig overtagelse af Københavns Energi Afløb A/S (i dag HOFOR Spildevand København A/S) den 12. april 2010.

HOFOR har været i dialog med nuværende grundejer i forbindelse med opførelsen af CabInn hotellet. Byggeriet er ifølge grundejer påbegyndt i 2017 på et tidspunkt, hvor det ikke var fastlagt, hvorvidt pumpestationen skulle forblive på grunden. Byggeriet er af den årsag funderet uden om pumpestationen. Der er fra HOFORs side nu taget endelig stilling til, at pumpestationen skal forblive på grunden for at sikre den nødvendige afledningskapacitet for den pågående og fremtidige byudvikling i området. Samtidig vil denne pumpestation, sammen med den kommende pumpestation ved IKEA/Fjernbusterminalen, give en mere robust forsyningssikkerhed for det samlede område, herunder den kommende byudvikling i Jernbanebyen. HOFOR har været i dialog med grundejer med henblik på at indgå aftale om at sikre pumpestationen og HOFORs fortsatte adgang til at drifte pumpestationen. Ved tidspunkt for udarbejdelse af nærværende projekttillæg, var der endnu ikke indgået aftale mellem grundejer og HOFOR herom.

Status

Pumpestationen ligger i kloakopland 242A, som er forsynet af HOFOR og er separatkloakeret efter det 3-strengede princip. Pumpestationen pumper spildevand til Renseanlæg Lynetten via Kløvermarksvej Pumpestation.

Plan

Pumpestationen skal fastholdes med nuværende placering, funktion og driftsforhold. Spildevand håndteret af pumpestationen skal fortsat ledes til Renseanlæg Lynetten via Kløvermarksvej Pumpestation.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Pumpestationen, som er etableret som et underjordisk anlæg med enkelte hævede dæksler over terræn, ejes og drives af HOFOR og skal fremadrettet fortsat kunne ejes og drives af HOFOR, så den nødvendige afledningskapacitet til spildevandsforsyning af området kan opretholdes.

Af hensyn til HOFORs fortsatte mulighed for at kunne drifte pumpestationen må der ikke foretages overbygning, terrænregulering, opgravning, byggeri, beplantning med træer og større buske eller lignende i en respektafstand af 2,5 m fra kant af bundpladen samt 2 m fra center af ledninger. Herudover skal opbygning og belægning omkring pumpestationen kunne modstå belastning af en spulevogn på 40 tons, og kantsten i ledningstraceets bredde mod vejarealet skal være sænket, således at spulevognen kan bakke fra vejen ind til pumpestationen.

Berørte matrikler

Matrikel nummer

Ejerlav

Arealerhvervelse

Rådighedsindskrænkning

Permanent

Midlertidig

(i anlægsperioden, fx brugsret til arbejdsarealer)

Permanent

(servitut)

Midlertidig

(servitut)

1695ay

Udenbys Vester Kvarter, København

 

 

X

 

Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. De permanente rådighedsindskrænkninger (permanente servitutter) vil blive tinglyst på ejendommene.