Opgradering af afløbssystem på Langeliniekaj
A1.9
Indledning
Krydstogtskibe har fra januar 2021 forbud mod at tømme urenset spildevand i Østersøen, hvorfor By & Havn og CMP ønsker tilslutning fra skibe til det offentlige spildevandsanlæg på Langeliniekaj. Forbudet er bestemt mellem Østersølandene og er vedtaget for at vandmiljøet i Østersøen forbedres.
HOFOR har ikke forsyningspligt til krydstogtskibe, dog valgte HOFOR i 2020 at udføre en analyse i fællesskab med By & Havn (B&H) og Copenhagen Malmø Port (CMP) for at undersøge den samfundsmæssigt bedste løsning for spildevandshåndteringen på Langeliniekaj.
Status
Krydstogtskibene på Langeliniekaj tømmes i dag af en spulevogn, hyret af CMP, som kører spildevandet til HOFORs pumpestation Kalkbrænderhavnsgade i skibenes kajtid. Spulevognen aflaster skibene meget forskelligt afhængig af lasten på pumpestationen samt mængden af spildevand i skibets tank.
Aftalen går i dag op til 100.000 m3 spildevand om året, som CMP afregnes for. HOFOR er derfor i dag kun modtager og forsyner ikke skibene med et spildevandsstik.
Den fulde skibstank tømmes ikke under kajtiden i dag, hvorfor skibene har været nødsaget til at sejle videre med halvfyldte tanke. Når skibet ikke til næste havn, før end tanken er fyldt, har skibene benyttet sig af mulighed for at tømme overlasten i havet. Med København som fast krydstogtdestination er der med det nye lovkrav behov for en fast spildevandafledning.
HOFOR har undersøgt eksisterende anlæg og det har ikke kapacitet til at modtage mængderne fra skibene på Langeliniekaj.
Plan
Opgraderingen indeholder større ledningsdimension fra Langeliniekaj til Indiakaj pumpestation, opgradering/udvidelse af Langeliniekaj 1 pumpestation (L1PST) samt opgradering/udvidelse af Indiakaj pumpestation (IKPST) og tilslutning til denne.
Der pumpes fra begge skibe til L1PST, og videre til IKPST. Projektet omfatter opgradering af eksisterende spildevandsledning med tilhørende brønde. Tracéet for eksisterende spildevandsledning forventes genbrugt.
L1PST er i dag en ældre pumpestation og skal opgraderes til at modtage mængderne fra skibene – enten ved etablering af ny eller ved udvidelse/renovering af den eksisterende pumpestation. Beslutningen tages i design- og projekteringsfasen. Tilslutning fra privat anlæg til HOFORs anlæg skal koordineres allerede i projekteringsfasen og aftales nærmere med By & Havn og deres rådgivere.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Projektbeskrivelse
Løsningen er analyseret for opgradering af eksisterende HOFOR-anlæg på Langeliniekaj. Opgraderingen indeholder større ledningsdimension fra Langeliniekaj til Indiakaj pumpestation, opgradering/udvidelse af Langeliniekaj 1 pumpestation (L1PST) samt opgradering/udvidelse af Indiakaj pumpestation (IKPST) og tilslutning til denne.
Der pumpes fra begge skibe til L1PST og L1PST pumper til IKPST på det eksisterende fællesystem. Systemet, som skal opgraderes, er et separeret system, hvorfor det kun er spildevandsledningen og tilhørende brønde der skal opgraderes. Tracéet for eksisterende spildevandsledning forventes genbrugt.
L1PST er i dag en ældre dykket pumpestation og skal opgraderes til at modtage mængderne fra skibene – om det bliver en ny tørt-opstillet eller blot en udvidelse/renovering af eksisterende. Beslutningen tages i design- og projekteringsfasen. Tilslutning fra privat til HOFORs anlæg skal koordineres allerede i projekteringsfasen og aftales nærmere med By & Havn og deres rådgivere.
Projekttype
Projektet udføres som et refusionsprojekt, hvor HOFOR alene kan afholde udgifter for de anlæg som forbedres efter ”gammelt-til-nyt” princippet. Aftaleparten afholder resterende udgifter.
Projektet indeholder ikke separering.
Ejerskab
Løsningerne, der er undersøgt, er delvist placeret i vejareal og delvist på privat matrikel. Store dele af Langeliniekaj er ejet af By & Havn og vejarealerne af Københavns Kommune. Områderne ved Lynetten Renseanlæg er primært ejet af private lodsejere.
Miljøforhold
Projektet betyder, at spildevand fra krydstogtskibe på Langelinie fremadrettet ikke skal transporteres med lastbiler gennem det indre København til renseanlæg.
Hverken i anlægs- eller driftsfasen forventes væsentlige miljøpåvirkninger fra projektet.
Økonomiske forhold
|
Anlægsudgifter |
Anlægsperiode |
Anlæg bemærkninger |
HOFOR |
27 mio. kr. |
2022 |
Investeringsramme A.1 |
Berørte matrikler
Matrikel nummer |
Ejerlav |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent |
Midlertidig (i anlægsperioden, fx brugsret til arbejdsarealer) |
Permanent (servitut) |
Midlertidig (servitut) |
||
950 |
Østervold Kvarter, Købvenhavn |
|
X |
X |
|
966a |
Østervold Kvarter, København |
|
X |
X |
|
7000y |
Østervold Kvarter, København |
|
X |
X |
|
947 |
Østervold Kvarter, København |
|
X |
X |
|
931a |
Østervold Kvarter, København |
|
x |
X |
|
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.
Den permanente rådighedsindskrænkning forventes ikke at blive anderledes end den nuværende, idet placeringen af pumpestation og ledninger ikke forventes ændret.
I anlægsfasen forventes gener i form af byggepladsareal og anlægsaktiviteter.