A5.1 Kloakering af HF Røde Mellemvej
A5.1
Indledning
Borgerepræsentationen har med vedtagelsen af Spildevandsplan 2018 besluttet at 47 varige kolonihaver skal kloakeres, herunder HF Røde Mellemvej.
Status
Projektområdet HF Røde Mellemvej er i dag alene kloakeret for fælleshuset. Resten af haveforeningen er ukloakeret, og spildevand håndteres lokalt på en række forskellige måder, nedsivning, samletanke, campingtoiletter o.l. Regnvandet nedsives.
Plan
Projektområdet skal kloakforsynes af HOFOR. Projektområdet skal forsynes med spildevandskloak, mens regnvandet fortsat skal håndteres lokalt ved nedsivning.
Den interne kloakering forestås af grundejer, Københavns Kommune. HOFOR etablerer det/de fornødne kloakstik mv., hvor spildevandet skal tilsluttes. Spildevandet vil herefter blive ledt til Renseanlæg Lynetten via Kløvermarksvej Pumpestation.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Grundejer skal etablere den interne kloak, som skal tilsluttes stik ved grundgrænsen etableret af HOFOR og bliver optaget i spildevandsplanen som kloakopland 284D. Når kloakeringen er gennemført vil området fremgå af spildevandsplanen som spildevandskloakeret.
Miljøforhold
Med etablering af en kloak til afledning af spildevand sikres det, at spildevandet fra husene håndteres miljømæssigt forsvarligt.