Kloakering af HF Harrestrup
A5.9
Indledning
Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af Spildevandsplan 2018 besluttet, at 47 varige kolonihaver skal kloakeres, herunder HF Harrestrup.
Status
Projektområdet HF Harrestrup er ukloakeret. Spildevand håndteres lokalt på en række forskellige måder, nedsivning, samletanke m.v.
Plan
Projektområdet skal kloakforsynes af HOFOR. Projektområdet skal alene forsynes med spildevandskloak, mens regnvand fortsat skal håndteres lokalt ved nedsivning.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Grundejer skal etablere den interne kloak, som skal tilsluttes stik ved grundgrænsen etableret af HOFOR. Der er muligvis brug for en pumpestation for at føre alt spildevandet til stik ved grundgrænsen. Evt. pumpestationer etableres og drives som en del af det samlede interne kloakanlæg.
Når kloakeringen er gennemført, vil området fremgå af spildevandsplanen som spildevandskloakeret.
Miljøforhold
Med etablering af en kloak til afledning af spildevand sikres det, at spildevandet fra husene håndteres miljømæssigt forsvarligt.
Berørte matrikler
Matrikel nummer | Ejerlav | Arealanvendelse | Rådighedsindskrænkning | |
Midlertidig | Permanent | |||
3320a | Vigerslev, København | |||
5a | Vigerslev, København | x |