A5.8 Kapacitetsudvidelse fra Valby Skybrudstunnel til Renseanlæg Damhusåen

Borgerrepræsentationen vedtog i 2015 at gennemføre en lang række projekter til skybrudssikring af København - herunder etablering af Valby Skybrudstunnel. Projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018, der blev endeligt vedtaget i april 2021, indeholdt bl.a. projekt K1.71 med arealreservationer og udløbspunkt for Valby Skybrudstunnel.

I foråret 2019 besluttede HOFOR og Frederiksberg Forsyning at anvende tunnelsystemets volumen til nedbringelse af overløb til Kalveboderne og dermed sikre målopfyldelse for UK11 ved Gåsebækrenden og Kalveboderne generelt.

Tømning af tunnelen skal ske via eksisterende afløbssystem, hvilket ved nogle hændelser vil medføre at spildevandet vil stå i HOFORs system i meget lang tid før det bliver tømt ned. Dette kan skabe problemer med svovlbrinte, der kan skabe korrosion og tæring på nedstrøms pumpestationer, kloakledninger og -brønde.

Projektområdet ligger i kloakoplandene 312 og 320, som er fælleskloakerede. I dag findes der to større fællesbassiner i oplandet, nemlig Enghave Kanal rørbassin (forsinkelsesvolumen på ca.1.500 m³) og Gåsebækrenden rørbassin (forsinkelsesvolumen på ca. 15.100 m³). Begge bassiner tømmes via Pumpestation Enghave Kanal, der pumper vandet til Renseanlæg Damhusåen. Opholdstiden i dag i hhv. Enghave Kanal rørbassin og Gåsebækrenden rørbassin er intet problem ift. svovlbrinte.

I 2028 når Valby Skybrudstunnel står færdig, vil der være ca. 28.600 m³ yderligere forsinkelsesvolumen i oplandet, da tunnelen også skal bruges til forsinkelsesvolumen. Det var indtil nu planen, at det ekstra volumen også skulle tømmes via Pumpestation Enghave Kanal, hvilket kunne betyde, at opholdstiden i tunnelen ved nogle koblede regnhændelser blev meget lang, i nogle tilfælde helt op til 11 døgn.

Der er derfor behov for at øge den videreførende afledningskapacitet, så tunnelen kan tømmes hurtigere, så der ikke vil dannes svovlbrinte i det nedstrøms afløbssystem.