A4.10 Ny ledning til reduktion af overløb fra Pumpestation Strandvænget og kapacitetsudfordringer i Borgervænget

A4.10

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Med Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse af Projekttillæg 2022 til Spildevandsplan 2018 d. 4. april 2022 blev det vedtaget at pålægge HOFOR en indsats om snarest muligt, at sikre en betydelig samlet reduktion af hyppighed og omfang af de årlige overløb af regnvandsopblandet spildevand relateret til Pumpestation Strandvænget.  

Nærværende projekt udgør sammen med de midlertidige U4-tanke i Nordhavn (A4.7 Reduktion af overløb fra Pumpestation Strandvænget, spildevandsplanens 2023-tillæg), reguleringsbygværker i Bellmansgade og Ved Sporsløjfen (A4.9 Reduktion af overløb fra Pumpestation Strandvænget – reguleringsbygværker, spildevandsplanens 2024-tillæg) et led i en længere plan om at nedbringe overløbene ved UØ14.1 og U4 fra Pumpestation Strandvænget. 

Nærværende projekt aflyser og erstatter desuden K1.88 Skybrudssikring sydøst for Ryparken Station BIR 9.1 fra spildevandsplanens 2023-tillæg. K1.88 hjalp med at løse kapacitetsudfordringer i Borgervænget og reducerede oversvømmelser ifm. skybrud. Nærværende projekt afhjælper både kapacitetsudfordringerne, reducerer oversvømmelser ifm. skybrud og reducerer overløb fra Pumpestation Strandvænget. 

Status

De overløbsbygværker, hvorfra der ved overløb udledes regnvandsopblandet spildevand fra Pumpestation Strandvænget, er U4 med ca. 44 årlige overløb til Øresund, og UØ14.1 med ca. 2,9 årlige overløb til Svanemøllebugten. De midlertidige tanke i Nordhavn skal hjælpe med at få U4 ned på i gennemsnit et overløb pr. år (A4.7 Reduktion af overløb fra Pumpestation Strandvænget, spildevandsplanens 2023-tillæg). Reguleringsbygværk i Ved Sporsløjfen og i Bellmansgade (A4.9 Reduktion af overløb fra Pumpestation Strandvænget – reguleringsbygværker, spildevandsplanens 2024-tillæg) gør, at UØ14.1 også kommer ned på n=1 frem til at Svanemøllen Skybrudstunnel er i drift. 

Når Svanemøllen Skybrudstunnel tages i brug, tages de midlertidige U4-tanke ned. HOFOR vil prioritere at bruge Svanemøllen Skybrudstunnel til opmagasinering af vand i stedet for at have overløb, men antallet af overløb fra U4 ville på denne baggrund alligevel stige til ca. 4,6 overløb pr. år. Derudover skal et eksisterende bassin ved Svanemøllen Station sløjfes, da levetiden er udløbet. Nærværende projekt skal derfor sørge for, at antallet af U4-overløb fra dette udgangspunkt fortsat kommer ned på n=1.

Plan

Svanemøllen Skybrudstunnel samt reguleringsbygværk i Bellmansgade og ved Ved Sporsløjfen er ikke nok til at sikre n=1 for U4 og UØ14.1, når de midlertidige tanke er taget ned. Derfor skal der anlægges en ledning fra reguleringsbygværket i Bellmansgade, via Borgervænget til en tidligere fjernvarmetunnel, der løber under jernbanen ved Ryparken Station, og videre til Lersøledningen og Svanemøllen Skybrudstunnel. I Svanemøllen Skybrudstunnel skal vandet magasineres indtil der igen er plads på Pumpestation Strandvænget. 

Ledningen i Borgervænget skal også hjælpe med at reducere de kapacitetsudfordringer, som i dag opleves omkring Borgervænget både ifm. hverdagsregn og skybrud. 

Projektbeskrivelse og ejerforhold

Der anlægges en ny Ø1200-ledning fra reguleringsbygværket i Bellmansgade via Borgervænget, under jernbanen via den tidligere fjernvarmetunnel og videre til Lersøledningen og Svanemøllen Skybrudstunnel. Figur 1 viser hvor den nye ledning skal anlægges. 


Figur 1: Ny ledning fra reguleringsbygværk i Bellmansgade via Borgervænget og den tidligere fjernvarmetunnel til Svanemøllen Skybrudstunnel. 

På strækningen langs Borgervænget etableres der tre overløbsbygværker fra den eksisterende Ø600-ledning til den nye Ø1200-ledning, som skal reducere de kapacitetsproblemer, der i dag opleves i området. 

Frem til at Svanemøllen Skybrudstunnel er i drift har ledningen kun funktion som ekstra magasin for ledningen i Borgervænget. Når Svanemøllen Skybrudstunnel er i drift, skal der udnyttes så der undgås overløb ved Pumpestation Strandvænget. 

Projektets anlægsperiode forventes at være ca. 2026-2027. 

Miljøforhold

Etablering af ledningen vil reducere overløb til havnen. Derudover vil ledningen aflaste fælleskloaksystemet i Borgervænget og derved reducere risikoen for vand på terræn. 

Berørte matrikler

 

Matrikel nr.  

Ejerlav 

Planlagt påbud 

Arealerhvervelse 

Rådighedsindskrænkning 

Permanent (ejerskifte) 

Midlertidig (brugsret)* 

Permanent  

(servitut) 

Midlertidig** 

7000bc 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5052 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

4332a 

Udenbys Klædebo Kvarter, København  

 

 

X 

X 

 

7000gh 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5615 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5973 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5944 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

7000gg 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

6008 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

6009 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5971 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5972 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5614 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5925 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

5873a 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

 

 

5873b 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

6331 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

6332 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

 

 

6333 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

 

 

7000dæ 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

X 

 

4373 

Udenbys Klædebo Kvarter, København 

 

 

X 

 

 

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning. 

Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.