A3.6 Strandvænget-tunnelen – forventet arealpåvirkning på Levantkaj

A3.6

loading image
Henter kort...
static-map

Indledning

Pumpestation Strandvænget er en af HOFORs største og mest kritiske spildevandspumpestationer, der forsyner størstedelen af det nordlige København, dele af Frederiksberg og dele af Novafos’ forsyningsområde. Pumpestationen har en fremskreden alder og står forventeligt overfor en større renovering. Der er behov for at analysere hele spildevandssystemet fra pumpestationen frem til Renseanlæg Lynetten, og den fremtidige løsning kan indebære en ny tunnel med placering af permanente skakte og midlertidig byggeplads på Levantkaj.

Status

Udformningen af den eksisterende pumpestation og den videre forbindelse til Renseanlæg Lynetten medfører væsentlige udfordringer, og under renovering af pumpestationen eller evt. akut opstået nedbrud er der kun i begrænset omfang mulighed for at opretholde forsyningssikkerheden i dens opland.

Derudover udgør spildevandsafledningen fra den kommende byudvikling af Nordhavn en udfordring, da det øger belastningen af spildevandssystemet, der i forvejen er hydraulisk presset under regn, og da brugen af den eksisterende Lynetteledning forudsætter oprensning via riste og sand- og fedtfang inden tilledning.

HOFOR er derfor i gang med at afdække, hvordan forsyningen i Pumpestation Strandvængets opland og Nordhavn sikres, både på kort og lang sigt, samt hvordan utilsigtede aflastninger til Svanemøllebugten og Øresund generelt bedst muligt begrænses.

Plan

HOFOR vil genbesøge grundelementerne i spildevandssystemet ved Pumpestation Strandvænget og den videre forbindelse til Renseanlæg Lynetten, herunder afdække rammer, behovet og mulighederne nærmere.

Tidligere analyser har peget på at etablere en ny tunnel fra Pumpestation Strandvænget til Renseanlæg Lynetten, via Nordhavn/Levantkaj. Da udarbejdelsen af lokalplan for Levantkaj I opstartes i august 2024, har HOFOR behov for at kunne sikre de nødvendige arealer til evt. etablering af skakte til gravitationstunnelen, samt tilhørende byggepladser i udførelsesperioden.

Det endelige tracé for tunnelen og den præcise placering af skaktene, herunder adgangsforhold, skal koordineres med den kommende lokalplan for udviklingen af området.

Projektbeskrivelse og ejerforhold

HOFOR forventer at skulle etablere to permanente skakte med en diameter på 10-16 m på Levantkaj, samt et midlertidigt byggepladsareal på ca. 5.000 m2 i udførelsesfasen.

Det endelige tracé for tunnelen og den præcise placering af skakte kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Den kommende tunnel vil være ejet i fællesskab mellem HOFOR, Frederiksberg Forsyning, Novafos og Lyngby Taarbæk Forsyning.

Miljøforhold

Den endelige løsning vil bidrage til at opretholde forsyningssikkerheden i dens opland og forventes at bidrage positivt til vandmiljøet.

Berørte matrikler

 

Matrikel nr.

Ejerlav

Planlagt påbud

Arealerhvervelse

Rådighedsindskrænkning

Permanent (ejerskifte)

Midlertidig (brugsret)*

Permanent (servitut)

Midlertidig**

6

Frihavnskvarteret, København

 

 

X

X

 

* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.

** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.

Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.