A3.4 Vigerslevparken Syd, forsinkelse og rensning af separat regnvand (KV86)
A3.4
Indledning
Københavns Kommunes spildevandsplan 2018 angiver, at der skal ske en indsats til reduktion af overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakken til Harrestrup Å. Indsatserne er begrundet i statens vandområdeplaner samt kommunens miljømål og målsætning om god badevandskvalitet i Kalveboderne.
For at opnå denne målsætning vil der i projektet blive afkoblet vejvand og drænvand fra jernbanelegemet, som i dag ledes til fælleskloakken. Vandet forsinkes og renses inden udledning til Harrestrup Å.
Status
De eksisterende udløb fra regnvandsledningerne i Hvidovre, Holbækmotorvejen og Kulbanevej til Harrestrup Å sker i dag uden forudgående rensning eller forsinkelse.
Plan
Der etableres et 1000 m3 forsinkelsesbassin på Københavnssiden som supplement til bassin på åens Hvidovreside.
Figur 1: Placering af bassin i København (nederst i venstre hjørne) samt opland.
Figur 2: Placering af bassin i Hvidovre (nederst i højre hjørne) samt opland.
Figur 3: Placering af Dobbelt Porøst Filter (DPF).
Vandet fra Hvidovre- og Københavnssiden renses i et Dobbelt Porøst Filter (DPF-anlæg), se figur 3, inden det ledes til Harrestrup Å.
Der renses for vand fra op til en 5-års regn, 1,5 l/s/ha fra ca. 30 reduceret ha opland.
Projektbeskrivelse og ejerforhold
Der vil blive udført et forsinkelsesbassin og et Dobbelt Porøst Filteranlæg (DBF), der skal forsinke og rense overfladevand og drænvand inden det udledes til Harrestrup Å via et nyt udløbsbygværk (UD25), se figur 1 og 5.
Udgangspunktet for projektplanlægningen er at overholde kommunens overordnede krav om maksimal udledning på 1,5 l/s pr. brutto ha. og overløb hvert 5. år.
Der er på nuværende tidspunkt to udløb til Damhusåen, fra regnvandssystemet i Hvidovre nær Vigerslevsparken. Det drejer sig om udløb 114000U (Vigerslevs Alle) og 115000U (Næsborgvej) – se nedenstående figur 4.
Tabel 1. Nye udløb og ny funktion af eksisterende udløb til Damhusåen.
Udløb |
Navn |
Ny funktion |
114000U |
Vigerslev Alle |
Nedlægges |
115000U |
Næsborgvej |
Nedlægges |
UD25 |
Holbækmotorvejen |
Nyt udløb |
Figur 4: Eksisterende udløb til Damhusåen fra regnvandssystemet i Hvidovre Kommune, der berøres af projektet.
Placeringen af det nye udløbsbygværk fremgår af figur 5.
Figur 5: Det planlagte udløbspunkt (UD25) til Damhusåen fra Københavns Kommune.
Miljøforhold
Projektet vil medføre, at frekvensen og mængden af overløb af opspædet spildevand til Harrestrup Å reduceres betydeligt ved afkoblingen og rensningen af vejvand og drænvand.
Berørte matrikler
Matrikel nr. |
Ejerlav |
Planlagt påbud |
Arealerhvervelse |
Rådighedsindskrænkning |
||
Permanent (ejerskifte) |
Midlertidig (brugsret)* |
Permanent (servitut) |
Midlertidig** |
|||
3302b |
Vigerslev |
|
|
|
X |
|
* Ved midlertidig arealerhvervelse vil der typisk være tale om overtagelse af den fulde brugsret, fx til arbejdsarealer i hele anlægsperioden mod betaling af en leje for brugsretten.
** Ved midlertidig rådighedsindskrænkning vil der typisk være tale om en midlertidig ret til adgang eller delvis brug af arealerne for projektets anlægsfolk. Typisk kan grundejer fortsat selv disponere over arealet under hensyntagen til den midlertidige rådighedsindskrænkning.
Ovennævnte indgreb på de berørte matrikler gennemføres ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Permanent rådighedsindskrænkning (servitut) vil blive tinglyst på ejendommen. En midlertidig arealerhvervelse dækker over en ret til at bruge arealet ved typisk en betaling af en leje for brugsretten. Dette kan ske frivilligt eller ved ekspropriation.