Erfaringerne fra de første skybrudsprojekter viser, at der er brug for yderligere detaljering af de hydrauliske sammenhænge i de såkaldte skybrudsgrene. Derfor har HOFOR og Københavns Kommune i samarbejde igangsat et arbejde med at udarbejde masterplaner for håndtering af regnvand - både skybrud og hverdagsregn - inden for de 60 skybrudsgrene. Planerne inkluderer dermed også klimatilpasningen af kloakken og vurdering af behovet og mulighederne for separatkloakering. Masterplanerne udarbejdes i de næste 15 år og skal resultere i en rækkefølgeplan for implementeringen af skybrudsprojekter og regnvandshåndteringsprojekter.
Med undtagelse af 2018 vil det fortsat være sådan, at der hvert år udarbejdes en skybruds-projektpakke med projekter, som igangsættes i det efterfølgende år. Projektpakkerne forelægges til politisk godkendelse og indgår i det årlige projekttillæg med nye, aktuelle projekter.
Læs om målsætninger for skybrudssikring
Læs om status for skybrudssikring