Kommuneplanen revideres hvert fjerde år - næste gang er i 2019. Spildevandsplanen må ikke være i strid med den gældende kommuneplan. Såfremt der i Kommuneplan 2019 udpeges nye områder til byudvikling inden for spildevandsplanens planperiode, kan det være, at rammerne for byudvikling i spildevandsplanen skal revideres.
På baggrund af den gældende Kommuneplan 2015 forventes der at ske byudvikling i den næste 10-årsperiode i følgende områder:
- Ørestad
- Nordhavn
- Sydhavn
- Valby Syd
- Carlsberg
- Nordøstamager
- Copenhagen Science City
- Tingbjerg-Husum.
Kloakeringsprojekter som følge af byudviklingen forventes at fortsætte i samme tempo og med samme investeringstakt som i Spildevandsplan 2008. En lang række byudviklingsprojekter i kommuneplanområderne er enten afsluttede eller er i gang.