Kommuneplan

Spildevandsplan 2018 er underlagt Kommuneplan 2015. Alle byudviklingsområder fra kommuneplanen findes derfor i spildevandsplanen. Det er især den fremtidige arealanvendelse, som har indflydelse på Spildevandsplan 2018.

Kommuneplanen bestemmer, hvor forsyningsområdet udvides

Når der inddrages arealer til beboelse og erhverv, fx i Nordhavn, har det indflydelse på mængden af spildevand, som skal transporteres gennem kloakkerne til Københavns to renseanlæg, Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten. Fx betyder udviklingen af Nordhavn, at der skal transporteres og renses spildevand fra op mod 40.000 flere indbyggere, når området er fuldt udviklet. Også arealer, der skifter anvendelsesformål kan få indflydelse på, om kloakkerne skal udvides. I disse tilfælde er det særligt tættere byggeri, der skaber større mængder spildevand. På det interaktive kort kbhkort.kk.dk ses de områder i København, hvor der er planer om byudvikling og ændring af anvendelsesformål, som får indflydelse på Spildevandsplan 2018.

 

Læs Kommuneplan 2015

Københavns Kommuneplan 2015