Klimatilpasningsplan

Københavns Klimatilpasningsplan blev vedtaget den 25. august 2011 af Borgerrepræsentationen. Planen sætter rammerne for, klimatilpasningen af København. Konkret udpeger klimatilpasningsplanen tre indsatsområder:

  • regnvand,
  • stigende havvand og
  • varmeø-effekt (UHI / Urban Heat Islands)

Regnvandshåndtering er grundstenen i Spildevandsplan 2018

Klimatilpasningsplanen tager udgangspunkt i rapporter fra FN's klimapanel, IPCC, som anslår en stigning på 30 % i mængden af regn frem mod år 2110 og ændringer i regnmønsteret, som fx vil betyde hyppigere skybrud. På den baggrund er regnvandshåndtering grundstenen i Spildevandsplan 2018. Afsnittet Planer og indsatser beskriver derfor, hvilke indsatser der igangsættes for at sikre, at regnvandet håndteres så fælleskloakken og byens to renseanlæg kan opfylde de målsætninger og politikker, som styrer spildevandsplanlægningen i København.

Emnet regnvand beskrives nærmere i status- og planafsnittene for skybrudssikring og klimatilpasning, som begge er indsatsområder i Spildevandsplan 2018. Med indførelsen af separatkloakering som metode til af frakoble regnvandet fra fælleskloakken arbejdes der fremadrettet med en samlet metodisk tilgang til regnvandshåndtering.

 

Læs Københavns klimatilpasningsplan

Læs mere om skybrudssikring her: Målsætninger / status / planer og indsatser.

Læs mere om regnvandshåndtering her: Målsætninger / planer og indsatser.

  Københavns Klimatilpasningsplan 2011.