Før der kan etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal følgende være opfyldt:
- Det skal oprettes et spildevandslaug efter spildevandsbekendtgørelsens regler, der skal tage sig af etablering og drift af det private fællesanlæg, herunder økonomiske forhold. Alle berørte grundejere skal være med i lauget.
- Vedtægter for lauget skal godkendes af Borgerrepræsentationen.
Er der tale om et byggemodningsprojekt, hvor HOFOR efterfølgende overtager hele eller dele af det private fællesanlæg, opløses spildevandslauget i forbindelse med HOFORs overtagelse. Spildevandslauget skal dog ikke opløses, hvis der stadig er fællesejede anlæg tilbage efter HOFORS overtagelse af dele af anlægget.
Er der tale om et blivende spildevandslaug, skal vedtægter for spildevandslauget tinglyses på alle berørte matrikler når spildevandsanlægget er optaget i spildevandsplanen.